Konge, springer, remis og rokade. Får ordene dig til at boble af begejstring, fordi du straks ved, at der er tale om en god omgang skak? Så har vi det perfekte match til dig!

En midaldrende mand håber på at finde en frivillige FRI-TIDven, der vil være hans skak-makker. Manden vil rigtig gerne spille skak sammen med dig et par gange om måneden.

Han drømmer om, at I begge går ind i relationen frisindet og uden store forventninger til hinanden.

Foruden passionen for skak er han også interesseret i fodbold og gode snakke omkring vores samfund.

Vil du gøre en kæmpe forskel som frivillig? Og er du samtidig en udmærket – eller måske endda god – skakspiller? Så kontakt os for at høre nærmere!

Som FRI-TIDven får du mulighed for at:

  • Få en masse glade og positive oplevelser sammen med en person med handicap
  • Udvikle dig selv og dine relationelle kompetencer
  • Kompetencer inden for- og erfaring med socialt arbejde
  • Indgå i et frivilligt fællesskab, hvor du kan udvide dit eget netværk

Aalborg FRI-TID: Du kan gøre en forskel med dit gode selskab!

Dit gode selskab, det er alt hvad der skal til for at gøre en forskel for mennesker med et handicap. Et socialt netværk er ikke en selvfølge for alle, og når man har et handicap, kan det også medføre begrænsede muligheder for at lave lige præcis de fritidsaktiviteter, man har allermest lyst til.

Aalborg FRI-TID er en del af Aalborg Kommunes Voksenafdeling, og vi arbejder for at højne livskvaliteten hos borgere med handicap gennem frivillige fællesskaber. Det gør vi ved at matche en frivillig FRI-TIDven (som vi kalder det) med en person med handicap ud fra interesser, personlighed og andre praktiske forhold.

Lyder det som noget for dig? Så vil vi meget gerne høre fra dig :-)

Passer denne beskrivelse ikke på dig, men vil du gerne være frivillig? Så tøv ikke med at kontakte os! Vi har mange personer på venteliste, der glæder sig til at få en FRI-TIDven, og hvem ved – måske er du det helt perfekte FRI-TIDven-match til en af dem!




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Besøgsven og plejecentre, Mentor og voksenven
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Aalborg FRI-TID

Info om organisationen:

Aalborg FRI-TID
Aalborg FRI-TID er en tværgående enhed i Aalborg Kommunes Voksenafdeling. Vi arbejder fo...

  • Opdateret den: 31.05.22
  • Udløb: 01.09.22
Andre jobs fra organisationen: