Café Kyiv

Frivilligcenter Aabenraa søger frivillige til at være tovholdere for vores Ukraine-indsatser - i første omgang søger vi et 1-2 værter/værtinder til "Café Kyiv". Her kan ukrainere møde landsmænd og få en snak over en kop kaffe. Børn er også velkomne. Caféen ligger tirsdag og torsdag 16-19, men kan du kun være frivillig en anden dag, hører vi gerne fra dig. 

Opgaverne kan være af praktisk eller pædagogisk karakter, fx.:

  • Dække bord, rydde og starte opvaskemaskinen
  • Snakke med deltagerne og måske fortælle om danske forhold
  • Lege med børnene og måske lære dem et par danske ord? 
  • Øve dansk med de voksne som supplemenet til deres sprogskoleundervisning
  • Lave kreative aktiviteter og/eller planlægge arrangementer

Om dig:

  • Er udadvendt, imødekommende og kommunikerende
  • Har god situationsfornemmelse

Vi tilbyder:

  • At blive en del af et lille frivilligcenter i stor udvikling, der har til huse på Aabenraas gågade i det carmerende Nørreportkvarter
  • Løbende tilbud om kurser og sociale arrangementer, supervision ved ansat centerleder
  • Muligheden for at gøre en stor forskel for andre mennesker

Send en ansøgning ved at udfylde formularen, hvor du fortæller lidt om dig selv, hvor meget tid du har til rådighed. Modenhed og erfaring med mennesker i svære livssituationer vil være en fordel. I forbindelse med, at vi evt. indgår et samarbejde med dig vil du skulle underskrive en tavshedspligterklæring, og acceptere at vi er forpligtet til bl.a. at indhente børneattest på dig. 

Vi glæder os til at høre fra dig.




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Flygtninge og integration, Hjælp Ukraine, Praktisk arbejde
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Kulturelt arbejde , Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Frivilligcenter Aabenraa

Info om organisationen:

Frivilligcenter Aabenraa
  • Opdateret den: 13.07.22
  • Udløb: 11.11.22