Har du lyst til at skabe en bedre fremtid for verdens fattigste? Vil du være med til at oplyse om og udbrede kendskabet til grundlæggende årsager og løsninger på global uretfærdighed? Har du lyst til at sætte kursen i en udviklingspolitisk ungdomsorganisation? Så bliv en del af bestyrelsen i København.

I Folkekirkens Nødhjælps Ungdom (NU) søger vi et bestyrelsesmedlem, som vil være med til at drive og sætte kursen for vores arbejde i København.

Hvem er NU?
NU er en udviklingspolitisk ungdomsorganisation. Vi tror på, at unge spiller en helt central rolle i kampen for en mere retfærdig verden. Med farverige kampagner og sjove events inviterer vi unge til at tage stilling til verden og vilkårene for verdens fattigste. NU er lokalt forankret i foreninger i Aalborg, Aarhus, Odense og København, men mødes også på tværs ved nationale events som f.eks. Folkemødet, Ungdommens Folkemøde og til landsmøder. Derudover er det muligt at engagere sig i vores nationale udvalg og aktiviteter som vores medieudvalg, kampagneudvalg og oplægstur ”Ambassadører for verdens fattigste”. Læs mere om os her.

Arbejdsopgaver i bestyrelsen:  
Som en del af bestyrelsen i København skal du være med til at sætte rammen for lokalforeningens samlede engagement og arbejde. Sammen planlægger og koordinerer I lokalforeningens arbejde, har overblik over økonomien og ikke mindst sikrer god stemning og socialt samvær blandt lokalforeningens frivillige. Vigtigst af alt skal arbejdet i bestyrelsen være sjovt at lave, og vi sætter det sociale samvær højt.

Om dig:

  • Du er kreativ og selvstændig, men kan også lide at arbejde sammen med andre.
  • Du har måske interesse for udviklingsverdenen og/eller politisk arbejde
  • Du har måske interesse i ledelse af frivillige, kommunikation, planlægning og afvikling af aktiviteter og events

Vi tilbyder:

  • Et stærkt socialt fællesskab med andre unge med interesse for udviklingsarbejde og events.
  • Kompetencer i ledelse af frivillige, planlægning og afvikling af events og aktiviteter og kommunikation
  • Sparring med andre kompetente frivillige. 
  • Mulighed for at deltage i studieture, kurser, workshops og festivaler/lejre.



På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Bestyrelse, udvikling og strategi, Bæredygtighed og genbrug, Ledelse af aktiviteter
  • Arbejdsområde: Natur og miljø, Politisk arbejde
  • Længere forløb
  • Organisation: Folkekirkens Nødhjælps Ungdom

Info om organisationen:

Folkekirkens Nødhjælps Ungdom
  • Opdateret den: 05.08.22
  • Udløb: 19.08.22
Andre jobs fra organisationen: