Kvindenetværket i Hovedstaden hjælper kvinder, der har været udsat for vold i nære relationer ved at tilbyde støtte og netværk, og bidrage til en god hverdag for kvinder og deres børn, i tiden efter et voldeligt forhold.

Når man har været udsat for vold, kan man ofte føle sig ensom og have mange udfordringer i hverdagen. Man kan savne nogen at tale med om stort og småt, og kan have brug for en hjælpende hånd og en, der kan lytte. Den støtte tilbyder Kvindenetværket i Hovedstaden via de mange 1:1 frivillige i aktiviteten.

Vi søger lige nu frivillige 1-1 støtter, der har tid og overskud til at være en stabil støtte og et holdepunkt i hverdagen for en kvinde, der har oplevet vold helt tæt på.

Med udgangspunkt i den enkelte kvindes ønsker, interesser, familieforhold og sproglige kompetencer, forsøger vi at finde det rette match mellem kvinden og dig som frivillig støtte.

Lige nu har kvinderne i netværket brug for støtte fra frivillige i Københavnsområdet, der kan være med til at skabe en tryg og stabil relation.

Dine opgaver som 1:1 frivillig i Kvindenetværket er bl.a.:

  • At kunne mødes med dit match 2-4 gange om måneden
  • At kunne forpligte sig til at være i et match med kvinden i ca. 1 år
  • Sikre kommunikation af viden fra sekretariatet til dit match
  • Vil støtte og hjælpe dit match med at søge om økonomiske støtte og andre relevante tilbud som udbydes af Røde Kors
  • At have lyst til at få viden om voldsområdet bl.a. via obligatoriske kurser

Vi leder efter dig, der:

  • Er moden og har livserfaring og overskud til at være der for en anden kvinde
  • Har overblik og kan hjælpe med at navigere i det offentlige system
  • Kan skabe ro og kan være med til at gøre overgangen til et andet liv nemmere for en kvinde, der har levet med vold i en nær relation
  • Er god til at lytte og går til andre mennesker med et åbent og anerkendende sind
  • Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med kvinder der har oplevet vold i nære relationer

 Hvad kan vi tilbyde?

  • Mulighed for at være med til at gøre en meningsfuld forskel, dér hvor det mærkes!
  • Du bliver en del af et ansvarsfuldt, dynamisk og udviklende frivilligmiljø med engagerede frivillige kolleger i Røde Kors Hovedstaden
  • Du bliver klædt godt på til rollen og får viden om og forståelse for voldsområdet
  • Sparring og vejledning om dit matchforløb fra din teamleder
  • Stor mulighed for personlig og faglig udvikling, både specifikt inden for voldsområdet ved deltagelse i obligatorisk grundkursus, førmatch kursus, supervision, temadage/-aftener, og videnssaloner, samt mange andre relevante kurser både lokalt i Røde Kors Hovedstaden og på tværs af Røde Kors-aktiviteter i hele landet. Kurser udbydes løbende hen over året

Opgaverne og tidsforbruget vil variere over tid, men du skal som udgangspunkt kunne afsætte 3-4 timer om ugen.

Hvad gør du nu?

Kan du se dig selv i ovenstående opgaver?

Så tryk ’kontakt organisationen’ og send os et par linjer om dig selv og din motivation for at høre mere om aktiviteten og en uforpligtende snak om mulighederne.

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Mange hilsner

Kvindenetværket i

Røde Kors Hovedstaden




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Mentor og voksenven, Rådgivning og selvhjælp
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Røde Kors Hovedstaden

Info om organisationen:

Røde Kors Hovedstaden
Røde Kors Hovedstaden har eksisteret siden 1917 og er den største lokalafdeling under...
Røde Kors Hovedstaden har eksisteret siden 1917 og er den største lokalafdeling under Røde Kors i Danmark. Vi er 3.000 frivillige, som lægger tid og energi i mere end 50 forskellige aktiviteter til gavn og glæde for de mest udsatte i vores lokalområde. Røde Kors Hovedstaden dækker København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør kommuner.Vores ambition er, at de socialt udsatte i hovedstaden skal have mulighed for at indgå i de fællesskaber, de ønsker. De skal have den støtte, de har behov for – ikke mindst til de svære overgange i livet, hvor ressourcerne er særligt knappe.
Læs mere

  • Opdateret den: 01.08.22
  • Udløb: 10.10.22
Andre jobs fra organisationen: