Vi får et hold elever til Snoghøj Højskole fra august - blandt andet:

  • en pige på 17 år, som kommer fra flamsktalende Belgien. Hun skal være elev på Snoghøj Højskole fra 14. august til 14. december 2024. Hun er god til engelsk og holder af sport – hun dyrker blandt andet cykling, volleyball og står på ski. Derudover brænder hun for teatret og sceneoptræden og interesserer sig for design og musik.
  • en dreng på 17 år, som kommer fra flamsktalende Belgien. Han skal være elev på Snoghøj Højskole fra 14. august til 16. juni 2025. Han er god til engelsk og interesserer sig for teater og kunst. Han er spejder hjemme i Belgien. Lionel er vegetar men fleksibel.
  • en pige på 18 år, som kommer fra fransktalende Belgien. Hun skal være elev på Snoghøj Højskole fra 14. august til 14. december 2024. Lucie er rimelig god til engelsk og holder af at danse, keramik og vandreture i naturen.

De unge skal være ganske almindelige højskoleelever på Snoghøj Højskole men vi vil jo også gerne give dem mulighed for at opleve livet udenfor højskolen. Derfor søger vi gode kontaktfamilier.

At være kontaktfamilie for en AFS-højskoleelev er en rigtig god anledning til at få nærmere kendskab til en anden kultur og et andet land. Samtidig vil kontaktfamilien få besøg af et menneske, som skal indgå som en del af familien og dermed få familien til at se sig selv og sine omgivelser med friske øjne.

Det er en ret fleksibel opgave at være kontaktfamilie for en højskoleelev. Den unge bor på højskolen og bliver i mange tilfælde opslugt af højskolelivet. Men mange synes også, at det er spændende og hyggeligt at have en dansk kontaktfamilie og dermed få indblik i livet uden for højskolen.

Hvor tit og hvordan man er sammen, er noget man selv aftaler med den unge, men man skal være forberedt på at tilbringe tid sammen med den unge ca. en gang om måneden.

Læs mere om de unge og om hvordan du bliver kontaktfamilie på www.afs.dk/kf

AFS er en international non-profit NGO med over 60 års erfaring indenfor udvekslingsprogrammer. Vi er frivilligbaseret med lokalforeninger over hele landet.




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Børn og unge, Mentor og voksenven
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Kulturelt arbejde
  • Tidsbegrænset 14.08.24 - 16.12.24
  • Organisation: AFS Interkultur Danmark

Info om organisationen:

AFS Interkultur Danmark
AFS er en non-profit organisation, baseret på et netværk af engagerede frivillige med fo...
AFS er en non-profit organisation, baseret på et netværk af engagerede frivillige med formålet at arbejde for mere fred gennem interkulturel forståelse. AFS Interkultur er demokratisk organiseret med mere end 2.000 medlemmer fordelt over hele landet og et sekretariat med ansatte på Frederiksberg. Organisationen dækker Danmark med nationale udvalg og 22 lokalforeninger med ca. 500 frivillige, der, i et stærkt fællesskab, skaber gode rammer for interkulturel læring gennem udveksling i Danmark. AFS formidler unges møder med fremmede kulturer verden over gennem skoleophold for udvekslingsstudenter samt frivillige arbejdsophold med et fagligt eller socialt indhold. De frivillige skaber aktiviteter og et netværk omkring de unge og deres familier og deres læringsrejse.
Læs mere

  • Opdateret den: 29.02.24
  • Udløb: 12.08.24
Andre jobs fra organisationen: