Vil du oplæres i at guide meditative og refleksive øvelser, at facilitere grupper og ikke mindst være med bag kulissen i en varm og omsorgsfuld organisation? Så er muligheden her nu.

Alt du behøver er lysten til at gøre det, så hjælper vi dig med resten. Vi har brug for to mødeledere i Aarhus. En til vores ungegruppe, som gerne skal være mellem 18 og 35 år. Og en til vores 18+ gruppe, som gerne skal være over 25 år.

Helt lav-praktisk drejer det sig om et møde på to timer om måneden. Du får din egen mail og får udleveret en manual, som du bruger til at instruere gruppen. Alt du skal kunne er at læse højt fra manualen. Du kan vælge at guide meditationerne selv ud fra manualen eller afspille en lydfil, som vi stiller til rådighed. Du har allerede to frivillige medhjælpere, der kender møderne godt, og som vil hjælpe dig med klargøring og oprydning.

Desuden står frivilligkoordinator, Pia Larsen, og Ditte Pode, grundlægger af foreningen og supervisor, klar til at hjælpe dig.

Kom med og bliv en del af et skønt frivillig-netværk bestående af såvel smerteramte som sundhedsprofessionelle.

Har du spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte os.

Kærligste hilsner

Caroline 

Formand

På vegne af hele ABMS

www.ABMSdanmark.dk




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opdateret den: 18.05.22
  • Udløb: 15.09.22