Hvad er Familieoplevelsesklubben Langkjærparken?

Det helt unikke ved familieoplevelsesklubben i Langkjærparken er de udflugter, som vi tager på sammen med børnene og deres familier. Omdrejningspunktet for udflugterne, er at give familierne oplevelser sammen, som ikke havde været muligt uden din og de andre frivilliges engagement, da familiernes økonomiske midler desværre ikke rækker til sådanne oplevelser. I klubben omfavnes børnefamilier fra Langkjærparken, der har børn i alderen 5-12 år. Familierne mødes i klubben en gang om måneden. Her er vores mål at skabe gode fællesskaber og nye venskaber samt gode sociale fællesskaber på tværs af familierne ved at tage på udflugter sammen, som familierne ellers ikke har mulighed for på egen hånd. Vores udflugterne kan blandt andet bestå af kanoture, Legoland og bowling.

Det forventes at man som frivillig, kan afsætte ca 2 dage om måneden. Dagene er sat af til henholdsvis at planlægge udflugterne samt deltage i de planlagte ture. Turene ligger på henholdsvis en lørdag eller en søndag.

Vi søger en udadvendt, glad og social frivillig, der har tid til at være en del af aktiviteten ca. to dage om måneden. Frivilligkorpset består af glade, engagerede frivillige, som ønsker et socialt fællesskab i teamet, og dermed skabe unikke oplevelser sammen, hvor fokus er på sammenhold og minder.

Hvad får du ud af at være frivillig hos familieoplevelsesklubben Langkjærparken?

  • Du er med til at skabe et godt socialt rum for udsatte børn samt hjælpe børnefamilier med at få et godt fællesskab med andre, og dermed være en del af den glæde som de får ved at deltage i aktiviteten. Herigennem bliver du en del af at skabe et trygt rum, hvor børn, forældre og frivillige har et godt socialt fællesskab.
  • Du bliver en del af et socialt team af frivillige
  • Du får erfaring med udsatte børn og familier, og får derigennem mulighed for at forbedre dine faglige kompetencer.

Hvem er du?

  • Du er glad for mennesker, og ønsker at hjælpe familier til en bedre social hverdag
  • Du er deltagende og mødestabil
  • Du vil gerne være med et i socialt team
  • Du møder op med en positiv tilgang, da dette er vigtigt i sammenspillet mellem frivillig og deltager.
  • Du har 2 dage om måneden til at være frivillig

Hvor og hvornår?

Vi mødes i vores klubhus i Langkjærparken (lørdag eller søndag). Vi håber at se dig to dage om måneden.

Hvis overnævnte lyder som noget for dig, så skynd sig at sende en ansøgning afsted til os. Du kontakter os ved at trykke på ”Kontakt organisation”. Vi håber at høre fra dig.




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

Info om organisationen:

Red Barnet
  • Opdateret den: 20.05.22
  • Udløb: 16.08.22
Andre jobs fra organisationen: