Lige nu søger vi to eller tre frivillige aktivitetsledere til at stå for:

  • Rekruttering af nye frivillige
  • Vagtplanlægning
  • Sociale og faglige arrangementer for gruppen af frivillige
  • Kommunikation med de frivillige via fælles Facebookgruppe

Om rekruttering

Som aktivitetsledere skal I læse, besvare og indkalde interesserede frivillige til samtale og afholde samtalerne. Dette sker naturligvis sammen med en rutineret frivillig, indtil I er trygge ved opgaven. Da en del af de frivillige er engelsktalende, er det vigtigt, at du kan begå dig på engelsk både mundtligt og skriftligt.

Om vagtplanlægning

Vi har brug for frivillige som supplement til de ansatte i det daglige arbejde. Derfor er det vigtigt at vagtplanlægningen fungerer, så vi sikrer os at der folk i huset, som kan tage sig af borgerne, mens de er der. Det bliver din/jeres opgave at sørge for, at vagtplanen går op hver uge, så vi sikrer de bedste omgivelser for borgerne, mens de er på Eirsgaard.

Om arrangementer

Som aktivitetsledere er I ansvarlige for at planlægge og facilitere både sociale og faglige arrangementer for frivilliggruppen. De frivillige på Eirsgaard ser ikke nødvendigvis hinanden ofte, og derfor er det vigtigt at de samles cirka en gang i kvartalet, så fællesskabet og frivilligånden styrkes både fagligt og socialt. Budgettet for arrangementerne er meget begrænset, men til gengæld er rammerne for indholdet vidde, så I kan i høj grad planlægge ud fra, hvad I synes kunne være relevant, spændende og hyggeligt.

Vi søger aktivitetsledere der:

  • Kan arbejde frivilligt cirka 3-5 timer om ugen og derudover tage en almindelig frivilligvagt ca. en gang om måneden
  • Trives med at planlægge, koordinere og kommunikere
  • Kan begå sig på engelsk både mundtligt og skriftligt
  • Har lyst til at arbejde med hjemløse

Vi tilbyder:

  • Et spændende og meningsfyldt frivilligt job
  • At blive en del af Røde Kors Hovedstadens store frivillige arbejde med ca. 3000 frivillige, der står for mere end 50 forskellige aktiviteter for borgere i hovedstadsområdet
  • Mulighed for at komme gratis på kurser og til foredrag i Røde Kors og hos vores samarbejdspartnere
  • Fleksibilitet ift. opgavefordelingen mellem jer, alt efter hvad I trives bedst med. Dvs. I kan være inde over alle opgaver begge to eller fordele ansvarsområderne mellem jer
  • Fleksibilitet ift. at arbejde hjemme og på Eirsgaard, dog skal flest timer være på Eirsgaard
  • Pippie, som er vores daglige leders hund, er med på arbejde hver dag. Derudover har borgerne ofte også deres hunde med, når de opholder sig på omsorgscenteret, så du skal kunne tåle – og gerne også lide – hunde som frivillig på Eirsgaard

Vi glæder os til at høre fra dig!

Mvh, 

Røde Kors Hovedstaden




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Besøgsven og plejecentre, Ledelse af aktiviteter
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte, Sundhed og sygdom
  • Længere forløb
  • Organisation: Røde Kors Hovedstaden

Info om organisationen:

Røde Kors Hovedstaden
Røde Kors Hovedstaden har eksisteret siden 1917 og er den største lokalafdeling under...
Røde Kors Hovedstaden har eksisteret siden 1917 og er den største lokalafdeling under Røde Kors i Danmark. Vi er 3.000 frivillige, som lægger tid og energi i mere end 50 forskellige aktiviteter til gavn og glæde for de mest udsatte i vores lokalområde. Røde Kors Hovedstaden dækker København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør kommuner.Vores ambition er, at de socialt udsatte i hovedstaden skal have mulighed for at indgå i de fællesskaber, de ønsker. De skal have den støtte, de har behov for – ikke mindst til de svære overgange i livet, hvor ressourcerne er særligt knappe.
Læs mere

  • Opdateret den: 07.09.22
  • Udløb: 31.12.22
Andre jobs fra organisationen: