Vagterne i butikken er opdelt i henholdsvis formiddag- og eftermiddagsvagter. Som frivillig behøver man derfor ikke at være i butikken hele dagen. Man kan frit vælge, hvornår det passer en bedst, og hvor meget man vil hjælpe til. Det eneste vi kræver af dig, er, at vi kan stole på, at du kommer til de vagter, du har skrevet dig op til.

Åbningstiderne er:

Mandag fra 10:30 til 17:30

Tirsdag fra 10:30 til 17:30

Onsdag fra 10:30 til 17:30

Torsdag fra 10:30 til 17:30

Fredag fra 10:30 til 17:30

Lørdag fra 11:00 til 15:00

Søndag – lukket

Hvorfor blive frivillig i butikken?

For det første støtter du en god sag. Indtægterne fra butikken går til vores lokale sociale indsatser og globale nødhjælpsindsatser. Gennem dit arbejde i butikken er du derfor med til at støtte dine medmennesker både i dit lokalområde og i verdens brændpunkter.

For det andet fremmer dit arbejde i butikken også bæredygtighed og derfor klimaet.

Og for det tredje, så vil du tilslutte dig et smadderhyggeligt fællesskab, hvor folk værner om hinanden og har det godt sammen. Det skriver vores nuværende frivillige under på.

Hvad kan du forvente af arbejdsopgaver?

  • Sortering, klargøring og prissætning af genbrugsvarer (tøj, boligtilbehør, møbler, bøger osv.)
  • Kassebetjening og kundeservice
  • Butiksdekoration og varepræsentation
  • Regnskab og økonomi
  • Kørselsfolk til afhentning af donationer samt kørsel til genbrugsstation (alm. Kørekort)
  • Indkøb

Du vælger selvfølgelig selv, hvad der passer dig bedst i forhold til arbejdsopgaverne. ALLE er velkommen!

Kontakt os meget gerne, hvis du er nysgerrig. Det ville vi bare være så glade for!




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Bæredygtighed og genbrug
  • Arbejdsområde: Natur og miljø
  • Længere forløb
  • Organisation: Røde Kors Hovedstaden

Info om organisationen:

Røde Kors Hovedstaden
Røde Kors Hovedstaden har eksisteret siden 1917 og er den største lokalafdeling under...
Røde Kors Hovedstaden har eksisteret siden 1917 og er den største lokalafdeling under Røde Kors i Danmark. Vi er 3.000 frivillige, som lægger tid og energi i mere end 50 forskellige aktiviteter til gavn og glæde for de mest udsatte i vores lokalområde. Røde Kors Hovedstaden dækker København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør kommuner.Vores ambition er, at de socialt udsatte i hovedstaden skal have mulighed for at indgå i de fællesskaber, de ønsker. De skal have den støtte, de har behov for – ikke mindst til de svære overgange i livet, hvor ressourcerne er særligt knappe.
Læs mere

  • Opdateret den: 13.06.22
  • Udløb: 08.09.22
Andre jobs fra organisationen: