Vi er nu ved at starte et nyt fællesskab op på Nørrebro i samarbejde med Ungehuset CPH. Caféen vil være åben onsdage i tidsrummet kl. 16.00-20.30, med mulighed for at komme senere på eftermiddagen end kl. 16. På caféen kan frivillige og unge få nogle hyggelige timer og sammen finde på aktiviteter som de i fællesskab har lyst til at lave. Det kan fx være brætspilsaften, filmaften, madlavning, fællesspisning og ture ud af huset såsom en biograftur.

Deltagerne på caféen er unge, som i forvejen benytter Ungehuset CPH, men som ønsker mere fællesskab og gode oplevelser sammen efter husets åbningstid. Flere af de unge har ikke et stort socialt netværk, og på den baggrund kæmper de med følelsen af ensomhed. Fællesskabet baserer sig på frivillighed, hvilket skaber muligheden for mere ligeværdige relationer, som ikke tager udgangspunkt i behandling, målsætninger eller uddannelse.

Sammen med en gruppe andre dedikerede frivillige vil I fokusere på samvær, ligeværdige relationer og hygge. I vil i frivilliggruppen sammen skabe rammerne og stabiliteten for fællesskabet, og dermed forpligter du dig til at komme minimum hver anden uge på caféen.  

HVEM ER DU? 

  • Du brænder for at hjælpe, skabe relationer og øge livskvaliteten for unge, der har det svært. 
  • Du har personligt tid og overskud til at være noget for andre. 
  • Du er god til at lytte, og du møder mennesker i øjenhøjde. 
  • Du kan forpligte dig til at deltage hver anden onsdag. 
  • Du er som frivillig selv jævnalderende med de unge.

SOM FRIVILLIG FÅR DU MEGET IGEN 

  • Nye venskaber og gode oplevelser og fortællinger. 
  • Du får et indblik i Røde Kors. 
  • Du styrker dine samarbejdsevner. 
  • Du bliver en del af et fællesskab med andre frivillige, som også brænder for at hjælpe andre. 
  • Du får introkursus, efteruddannelse, kontinuerlig sparring samt løbende supervision ved psykolog eller psykoterapeut. 

Handicap eller funktionsnedsættelse
Hvis du lever med et handicap, sygdom eller funktionsnedsættelse, vil vi forsøge at matche dig, så rammerne passer til dine behov.

Vi glæder os til at høre fra dig!
Vil du bidrage til at bringe smilet frem hos nogle skønne unge mennesker, som du ellers ikke ville møde i din hverdag? Eller vil du vide mere om projektet, så er du velkommen til at kontakte os. 

De bedste hilsner
Røde Kors Hovedstaden




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Børn og unge, Café og værested
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Røde Kors Hovedstaden

Info om organisationen:

Røde Kors Hovedstaden
Røde Kors Hovedstaden har eksisteret siden 1917 og er den største lokalafdeling under...
Røde Kors Hovedstaden har eksisteret siden 1917 og er den største lokalafdeling under Røde Kors i Danmark. Vi er 3.000 frivillige, som lægger tid og energi i mere end 50 forskellige aktiviteter til gavn og glæde for de mest udsatte i vores lokalområde. Røde Kors Hovedstaden dækker København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør kommuner.Vores ambition er, at de socialt udsatte i hovedstaden skal have mulighed for at indgå i de fællesskaber, de ønsker. De skal have den støtte, de har behov for – ikke mindst til de svære overgange i livet, hvor ressourcerne er særligt knappe.
Læs mere

  • Opdateret den: 23.06.22
  • Udløb: 12.09.22
Andre jobs fra organisationen: