Vesterbro RAW tilbyder dig et frivilligt sjovt arbejde i en absolut uformel atmosfære, hvor du skal hjælpe med at promovere et alternativt kunsthåndværkermarked ved at hjælpe os med pressemeddelelser og/eller promovering på Instagram og Facebook.

Arbejdstiden kan være fra 5-20 timer om året, især op til vores årlige julemarked, som i år er 12 november i DGI Byen. Der er mulighed for at arbejde på vores SoMe hele året.

Vi er 5 personer, som arbejder frivilligt med det formål at promovere offbeat og anderledes kunst og kunsthåndværk. Vi holder til i DGI Byen, og har 56 stadepladser og mange glade bodholdere, som kommer tilbage år efter år.

Vi synes vi er skrappe på en del, men føler ikke vi slår til når det kommer til reklamering.

Arbejdet foregår delvist på Messenger og via Google drev, med møder af og til, som oftest på en cafe inde i byen, eller hos vores kasser i Rødovre.

Skulle du være blevet nysgerrig, besvares alle spørgsmål med glæde. Og vi tager meget gerne et uformelt møde over en kop kaffe.

Vi glæder os til at høre fra dig!

https://www.facebook.com/vesterbroRAW




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): Rødovre
  • Opgavetype: Kommunikation og IT
  • Arbejdsområde: Kulturelt arbejde
  • Længere forløb
  • Organisation: Vesterbro RAW kunsthåndværkermarked
  • Opdateret den: 12.09.22
  • Udløb: 02.03.23