Lige nu søger vi en leder til vores familieoplevelsesklub i Aalborg. Familieoplevelsesklubberne er vores største frivillige sociale indsats i Danmark, hvor forældre og børn i alderen 5-12 år kan få nye venner og positive oplevelser. Som vores nye klubleder vil du samarbejde og dele lederansvaret med den nuværende klubleder.

Vi tilbyder dig:

  • Mulighed for at bruge og udvikle dine ledelsesmæssige kompetencer
  • Guldkorn til dit CV
  • Kompetenceunderstøttende kurser og vejledning og sparring fra lokalbestyrelsen og Red Barnets sekretariat
  • En plads i et meningsfyldt fællesskab og verdens største uafhængige børnerettighedsorganisation
  • Glæden ved at gøre en forskel for lokale børn og familier

Vi forventer, at du:

  • Vil være med til at lede familieoplevelsesklubben og motivere og lede de frivillige
  • Har lyst til at gøre en forskel for lokale børn og familier i udsatte positioner
  • Kan sikre et sjovt, trygt og inkluderende frivilligt fællesskab
  • Møder børn og familier i øjenhøjde og har øje for inddragelse
  • Er klar på at klare administrative opgaver i forbindelse med drift af klubben
  • Deltager i faste planlægningsmøder en gang om måneden
  • Er indstillet på at være frivillig i mindst 1 år

I familieoplevelsesklubberne mødes klubbens deltagere og de frivillige en gang om måneden til fælles oplevelser i lokalområdet. Klubben er et trygt og inkluderende fællesskab, som danner rammen om for eksempel skovture, fisketure, kreative aktiviteter og fejring af højtider som fastelavn og påske. Aktiviteterne afholdes ca. 10 gange om året, typisk en lørdag eller søndag og varer ca. 3-4 timer.

Er du interesseret?

Send os din ansøgning, dit CV og eventuelle spørgsmål til stillingen via knappen ”Kontakt organisation” her på siden.

Vi glæder os til at høre fra dig!

I stærke fællesskaber gør vi børn stærkere




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Børn og unge, Ledelse af aktiviteter
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Red Barnet

Info om organisationen:

Red Barnet
  • Opdateret den: 22.06.22
  • Udløb: 19.09.22
Andre jobs fra organisationen: