Unikke muligheder for at gøre en stor forskel!
Vi er ved at genetablere Stafet For Livet Svendborg efter flere års pause, og vi får brug for en bred vifte af frivillige som vil være med til at planlægge stafetten eller som vil hjælpe på selve stafetten i 2023. Har du interesse for mennesker ramt af kræft, PR, fundraising, kunst og musik, regnskaber, sport, forebyggelse eller er du praktisk orienteret og lidt en gør det selv m/k, så kan du gøre en forskel for mennesker ramt af kræft.


Vi tilbyder 

  • Introduktion til Kræftens Bekæmpelse
  • Løbende understøttelse, sparring og rådgivning ved vores projektkonsulent
  • Relevante uddannelsestilbud, herunder f.eks. kursus i frivilligledelse og oplæring af kasserer
  • Varmt fællesskab og et stærkt netværk med andre frivillige i Kræftens Bekæmpelse - ikke mindst en dygtig og dedikeret bestyrelse i Kræftens Bekæmpelses lokalforening i Svendborg
  • Ingen udgifter i forbindelse med din frivillige indsats
  • Et frivilligjob med mening!

Tidsforbrug
2-5 timer om måneden. Eller sagt med andre ord: Du fastsætter i høj grad selv, hvor meget tid du bruger.

Om Stafet For Livet
Stafet For Livet er en holdaktivitet, hvor vi går eller løber sammen på en rute i op til et døgn. Vi fejrer livet og fællesskabet samtidig med, at vi samler ind til kræftsagen. Stafet For Livet er også en anledning til at mindes dem, vi har mistet til kræft – og give håb, til dem der kæmper. Det sker blandt andet under den smukke lysceremoni, som finder sted ved mørkets frembrud.

Stafet For Livet afholdes i byer over hele Danmark fra maj til og med september. Det er en eventrække med fest, farver og ikke mindst kreativ fundraising til fordel for alle berørt af kræft.

De fleste deltager i Stafet For Livet som en del af et hold. Det kan for eksempel være en flok kolleger eller en lokal løbeklub, der laver et hold. Eller bokseklubben, strikkeklubben eller den lokale efterskole, der melder sig til sammen. Og så er der alle de hold, der opstår omkring eller til ære for en, der er ramt af kræft.




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): Svendborg
  • Opgavetype: Sundhed og førstehjælp
  • Arbejdsområde: Sport og idræt , Sundhed og sygdom
  • Længere forløb
  • Organisation: Kræftens Bekæmpelse

Info om organisationen:

Kræftens Bekæmpelse
  • Opdateret den: 22.06.22
  • Udløb: 19.09.22
Andre jobs fra organisationen: