I Red Barnet Esbjerg driver et engagereret hold af frivillige en række aktiviteter for lokale børn. Som HR-leder kan du forvente at bruge 5-8 timer på arbejdet om ugen, og du kommer til at indgå i et fællesskab af engagerede frivillige, som sammen arbejder for at hæve barren for barndommen i Danmark. 

Vi tilbyder dig: 

  • En plads i et stærkt frivilligt sammenhold
  • Erfaring med frivilligt lederarbejde, som er guldkorn til dit CV
  • Mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for kommunikation og koordinering
  • Erfaring med samarbejde på tværs af udvalg i lokalforeningen
  • En vigtig rolle i verdens største uafhængige børnerettighedsorganisation

Som HR-leder er du ansvarlig for

  • At udvikle en HR- og rekrutteringsstrategi
  • God trivsel og positiv kultur blandt de frivillige i lokalforeningen
  • Rekruttering af nye frivillige og deres introduktion til lokalforeningen
  • At sikre oprettelse af frivillige i vores digitale frivilligdatabase og indhente børneattester

Som HR-leder er det en fordel, hvis du har leder- eller HR-erfaring, kan arbejde selvstændigt og struktureret og kan tage styringen over HR-teamet, så vi sammen går i en fælles strategisk retning. 

Red Barnet Esbjerg er en aktiv lokalforening, som driver sociale aktiviteter for lokale børn i udsatte positioner. Lokalforeningen er en del af Red Barnet, som arbejder for børns rettigheder i mere end 120 lande verden over. Som HR-leder er du en vigtig brik i arbejdet for børns trivsel. 

Er du interesseret? 

Send os din ansøgning, dit CV og eventuelle spørgsmål til stillingen via knappen ”Kontakt organisation” her på siden.  

 

Vi glæder os til at høre fra dig! 

 

I stærke fællesskaber gør vi børn stærkere




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): Esbjerg
  • Opgavetype: Bestyrelse, udvikling og strategi, Børn og unge, Kommunikation og IT
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Red Barnet

Info om organisationen:

Red Barnet
  • Opdateret den: 22.06.22
  • Udløb: 19.09.22
Andre jobs fra organisationen: