I Danmark er der stor ulighed i børn og unges adgang til idræt og foreningslivet, men det kan du være med til at lave om på! 

Husker du de gode stunder fra din barndom i foreningslivet? Dengang du scorede dit første mål eller endelig fik det spejdermærke, du havde kæmpet for? Det gode kammeratskab og succesoplevelserne? Vil du give de oplevelser videre til et barn i dit lokalområde?

HVAD ER FORENINGSMENTOR?

Foreningsmentor er en del af Red Barnets indsats "Plads til Alle", der arbejder aktivt for at give børn et sundt fællesskab og en lysere fremtid. Det gør vi ved at hjælpe børn i udsatte positioner i gang med en fritidsaktivitet. I samarbejde danner vi det grundlag, der skal til, for at få børn og forældre til at engagere sig i foreningslivet, så fællesskabet bliver en naturlig del af barnets liv.

SOM FORENINGSMENTOR SKAL DU:

  • Støtte barnet og forældrene i at vælge og tilmelde sig en fritidsaktivitet
  • Følge barnet til og fra deres valgte fritidsaktivitet
  • Indgå i dialog med barnets forældre om logistik og fritidsaktivitet
  • Hjælpe barnet ind i fællesskabet med de andre børn
  • Støtte barnet i at blive selvhjulpent til at indgå selvstændigt i fritidsaktiviteten

SOM FORENINGSMENTOR ER DET DERFOR DIN FORNEMMESTE OPGAVE

  • at være en rollemodel
  • at være lyttende og opmærksom
  • at gøre en positiv forskel for en familie
  • at skabe et rum med plads til udvikling

Som foreningsmentor hjælper du både barnet og dets forældre med en lettere hverdag. Du hjælper barnet med at skabe sociale fællesskaber, der øger trivslen og lysten til en sundere hverdag. Dit engagement skal sikre, at barnet holder fast i sin fritidsaktivitet og får skabt nogle vedvarende relationer til andre børn, og det skal smitte af på forældrene, så opbakningen også kommer hjemmefra.

Hvert forløb varer typisk 3-6 måneder. Du får derfor rig mulighed for at passe dit resterende liv ved siden af, og du gør en verden til forskel for et barn i en udsat position.

ER DU VORES NYE FRIVILLIGE FORENINGSMENTOR?

Så send os din ansøgning og evt. spørgsmål ved at klikke på ’Kontakt organisationen’.

Vi ser frem til at høre fra dig!




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

Info om organisationen:

Red Barnet
  • Opdateret den: 30.05.23
  • Udløb: 11.06.23
Andre jobs fra organisationen: