Matematikcenter tilbyder gratis hjælp i matematik i hele Danmark til børn og unge i folkeskolens udskoling og på ungdomsuddannelserne, så alt fra 7.-10. klasse til STX, HF, HTX, EUX, EUD og VUC.
Til vores lektiecafé i Nyborg søger vi frivillige matematikhjælpere, der vil give glæden ved matematikfaget videre.
Matematikcenter har lektiecafé: Onsdag kl. 15:15-17:15, på Nyborg Gymnasium.
Hvad består den frivillige indsats af?
Oftest har eleverne deres egne lektier eller afleveringer med. Andre gange har de brug for hjælp til at forstå et helt emne. Sammen med de andre frivillige i lektiecaféen guider du eleverne gennem opgaverne. Det er vigtigt, at eleven selv finder svarene. Du er der for at sikre, at eleven ikke arbejder i en forkert retning og for at forklare eleven, hvordan en opgave løses bedst.
Hvad får du ud af at være frivillig hos Matematikcenter?
Hvad forventer vi af dig?
Vi glæder os til at høre fra dig!
- - -
Matematikcenter er en nonprofitorganisation, der tilbyder gratis lektiehjælp til alle børn og unge i folkeskolens udskoling og på ungdomsuddannelserne. Vores mål er at skabe lige muligheder for læring og at gøre matematikken forståelig for alle. Vi har lektiecaféer i flere byer landet over, driver online lektiecaféen Webmatlive.dk og det online matematikinspirationsforum Webmatematik.dk. De frivillige matematikhjælpere udgør rygraden i Matematikcenters arbejde. Alle Matematikcenters frivillige har en stor begejstring for matematikfaget, som de hver uge deler med de unge, der bruger vores lektiecaféer.
På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.
Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.