Forælder Fonden er en privat social hjælpeorganisation, som hjælper sårbare enlige forældre med alt fra akut bolighjælp til rådgivning i forbindelse med f.eks. økonomi og skilsmisse.

Forælder Fonden søger lige nu 1-2 nye frivillige til vores kommunikationsteam, som har lyst til at bruge ca. 4 timer om måneder på at hjælpe os med at udbrede kendskabet til vores arbejde. Vi er allerede et lille team på 2 frivillige og 2 lønnede medarbejdere, der arbejder på en strategisk kommunikationsindsats. Vi har nu behov for flere og nye kræfter, som kan bidrage til at producere spændende content til de sociale medier, som er relevant for vores følgere.

Opgaverne vil være at bidrage til at producere indhold til især Facebook og Instagram bl.a ved at lave interviews med vores brugere og få de gode historier, lave små video-optagelser af vores frivillige eller lønnede medarbejdere om deres arbejde og beskrive vores indsatser og tilbud, så potentielle brugere bliver oplyst om den hjælp de kan få hos os. 

Hvem søger vi: Det er vigtigt, at du kan lide at være kreativ og agere på sociale medier. Det er en fordel, at du er lidt af en "tekst-nørd", som er god til at skrive tekster, der er fængende og som beskriver et budskab kort og konkret. Du skal kunne lide at være en del af et team, hvor man har et fælles ansvar for opgaveløsningen og være god til at samarbejde med andre. Du skal dertil også kunne arbejde selvstændigt og være pligtopfyldende ift. at sikre at dine opgaver bliver løst. Det er en fordel, hvis du er uddannet/under uddannelse indenfor eller har erfaring med kommunikationsarbejde. Det vigtigste er dog, at du er positiv, initiativrig og produktiv og har lyst til at bidrage til en god sag.

Hvad får du: Et meningsfuldt og fleksibelt frivilligjob hvor du har det sjovt, mens du er med til at løfte en vigtig opgave ift. udbrede kendskab til vores sociale arbejde med sårbare enlige forældre. Vi kan tilbyde spændende og udfordrende arbejdsopgaver i et udviklende miljø, hvor man har stor mulighed for at prøve sjove idéer af og sætte sit eget præg på arbejdet. Der er stor fleksibilitet ift. mulighed for at løse sine opgaver hjemmefra eller i fællesskab med teamet ved mødebordet i Forælder Fondens lokaler.

Lyder det som noget for dig? Vil du høre mere? Kontakt os nu! :)

De bedste hilsner, Forælder Fonden




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Kommunikation og IT
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Forælder Fonden

Info om organisationen:

Forælder Fonden
  • Opdateret den: 09.08.22
  • Udløb: 12.10.22
Andre jobs fra organisationen: