Vær med i netværket for Humanitære Ungdomsambassadører, hvor du kan være med til at gøre danske unge mere internationalt bevidste og at skabe broer imellem elever på ungdomsuddannelser og unge ude i verden fanget i krig eller på flugt. Du får viden om international humanitær ret, redskaber og mulighed for at oplyse andre unge og motivere dem til at tage handling.

Sammen med andre frivillige i netværket af Humanitære Ungdomsambassadører kommer du til at afholde events og workshops med temaet Unge i Krig som omdrejningspunkt. Du vil være med til at afholde relevante oplæg og skabe sanselige oplevelser med vores VR-installation, dilemmahjul, smag af nødrationer og meget mere.

Vi søger dig, der: 

  • Er en god formidler eller har mod på at lære at blive netop dét ved at facilitere for større grupper af unge på gymnasier og andre uddannelsesinstitutioner
  • Er nysgerrig efter at vide mere om internationale konflikter, flygtningestrømme, naturkatastrofer eller nødhjælp og/eller at motivere unge til at tage ansvar for deres egene handlemuligheder og positioner
  • Har gode samarbejdsevner og lyst til at indgå i en frivilliggruppe, hvor vi planlægger og udvikler workshops, events og materialer sammen
  • Har lyst til at engagere dig i minimum et halvt år af hensyn til stabilitet i frivilliggruppen

Du får:

  • Et godt socialt og fagligt netværk med masser af engagerede, dygtige og rare mennesker, der ligesom dig selv har eller får et stærkt globalt udsyn
  • Mulighed for at deltage eller eventuelt undervise i URK’s årlige Leadership Academy med unge fra Røde Kors bevægelsen verden over
  • Mulighed for at bruge dine hænder og kreativitet i opbygningen af en sanselig, interaktiv oplevelsesinstallation, der skal med rundt på uddannelsesbesøg.
  • Erfaring med koordinering, planlægning og organisering 
  • Ansvar for og erfaring med facilitering, formidling og undervisning
  • Mulighed for at deltage i en række gratis kurser og arrangementer i URK-regi
  • Dækning af transport til og fra alle workshops og events landet over inkl. forplejning.

Praktisk:

Vi holder vores events i dagtimerne på gymnasier og andre uddannelsesinstitutioner. Du vil blive medlem af Ungdommens Røde Kors, samt registreret som frivillig i Netværket for Humanitære Ungdomsambassadører.

Du er hooked og hvad nu?

Hvis det lyder som noget for dig, så tøv ikke med at sende os en mail og skriv et par linjer om dig selv, og hvorfor du vil være frivillig i netværket for Humanitære Ungdomsambassadører. 

Vi holder introdag d. 3. september kl. 10.00 – 16.00 med oplæg fra Ukrainske Røde Kors frivillige med speciale i krigens regler. Tilmeld dig senest d. 28/8.

https://frivilligjob.dk/client/job/edit/136951

Vi glæder os til at høre fra dig!




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Børn og unge, Flygtninge og integration, Hjælp Ukraine
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Humanitært arbejde, Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Ungdommens Røde Kors

Info om organisationen:

Ungdommens Røde Kors
Ungdommens Røde Kors er Danmarks største humanitære ungdomsorganisation. Vi er e...
Ungdommens Røde Kors er Danmarks største humanitære ungdomsorganisation. Vi er en frivillig, social organisation, der laver indsatser for og med børn og unge i hele Danmark og ude i verden.I Ungdommens Røde Kors er vi flere end 10.000 børn og unge, der brænder for at gøre noget ved de sociale udfordringer, der findes for børn og unge i samfundet. For at være frivillig i Ungdommens Røde Kors skal du have en ren børneattest, og du kan også blive medlem ligesom mange andre frivillige for kun 150 kr. om året. Vi kontakter dig om børneattesten senere i foløbet. Du kan blive medlem via urk.dk/bliv-medlem
Læs mere

  • Opdateret den: 16.08.22
  • Udløb: 21.08.22
Andre jobs fra organisationen: