Qnet

Lige nu søger Qnet i Svendborg en aktivitetsleder, som vil gøre en meningsfuld forskel for de kvinder og børn i Svendborg, der står på ventelisten til hjælp efter krisecentret.

Hvad er Qnet?

Qnet er et kvindenetværk for voldsudsatte kvinder og deres børn, som har brug for en hjælpende hånd til at finde fodfæstet i livet efter et krisecenterophold. Qnet bygger på to indsatser: en en-til-en støtte og fællesskabsaktiviteter. I én-til-én støtten mødes den frivillige med kvinden (og evt. hendes børn). Derudover bygger Qnet også på månedlige fællesskabsaktiviteter som fællesspisning, kreative sysler og udflugter for alle kvinder og børn i Qnet.

De her middage og de ture, vi kommer på en gang imellem [...] dem holder jeg meget fast i, fordi det giver mig og børnene en mulighed for at komme ud og være sociale med andre børn og med andre kvinder og få den her ro, der bliver skabt af de frivillige” – Deltager i Qnet.

Din rolle som aktivitetsleder

I Svendborg er I to aktivitetsledere, der deler opgaverne mellem jer, hvor I bl.a. står for matchning mellem kvinderne og de frivillige. Desuden er I også med til at koordinere og afholde fællesaktiviteter sammen med de øvrige frivillige. Som leder bliver man kontaktpersonen mellem frivillige, samarbejdspartnere og Røde Kors’ landskontor. Derudover bliver man en del af et fællesskab i den lokale Røde Kors afdeling i Svendborg, hvor der er mulighed for sparring.

Vi tilbyder

  • Mulighed for at være med til at gøre en meningsfuld forskel
  • Mulighed for at få erfaring med med organisering og ledelse af frivilligt socialt arbejde
  • Personlig og faglig udvikling gennem deltagelse i kurser og temadage
  • Sparring og supervision
  • At indgå i et stærkt fællesskab

Vi forventer at du

  • Kan afsætte 4-5 timer om ugen
  • Er minimum 30 år
  • Synes det lyder spændende at lede og udvikle aktiviteter sammen med andre frivillige
  • Er god til og synes det er sjovt at samarbejde med andre
  • Er stabil og rummelig


Hvad gør du nu?

I 2021 fik 570 kvinder og børn hjælp og støtte fra Qnet, og vi håber på, at vi med din hjælp kan hjælpe mange flere. Hvis det lyder som noget for dig, så tryk ’kontakt organisationen’ og send os lidt information om dig selv og et par linjer om din motivation for at søge.


Vi glæder os til at høre fra dig!




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): Svendborg
  • Opgavetype: Ledelse af aktiviteter
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Røde Kors

Info om organisationen:

Røde Kors
  • Opdateret den: 06.08.22
  • Udløb: 30.10.22
Andre jobs fra organisationen: