Bliv venturepilot for unge drenge med en iværksætterdrøm i Korsør
Hos Mind Your Own Business ser vi muligheder frem for begrænsninger. Vi engagerer drenge i alderen 13 til 19 år fra udsatte boligområder at etablere og drive en mikrovirksomhed i tæt samarbejde frivillige venturepiloter og en mentorvirksomhed fra erhvervslivet. Til efteråret har vi brug for dig!
Vi søger venturepiloter, som vil samarbejde med en gruppe unge drenge fra Motalavej i Korsør. De sidste otte måneder har drengene etableret en mikrovirksomhed med fokus på at skabe tøj, der udfordrer fordomme om unge fra deres boligområde. Vi søger nu venturepiloter, som vil fortsætte med at samarbejde med drengene i den videre udvikling af mikrovirksomheden.
Som venturepilot bidrager du direkte med dine faglige og personlige kompetencer i det ugentlige samarbejde med drengene samtidig med at du giver drengene en unik mulighed for at etablere deres egen mikrovirksomhed.
Hør tidligere venturepiloter fortælle om deres samarbejde med de unge iværksættere her.
HVEM SØGER VI?
Vi søger mennesker med en bred vifte af erhvervserfaringer, uddannelsesbaggrunde og aldre. Vi forestiller os, at du kan nikke genkendende til følgende:
HVAD TILBYDER VI?
Samarbejdet med drengene begynder i september 2022. Her bliver du sammen med dit team af frivillige venturepiloter klædt på til opgaven. Herefter lærer I drengene at kende. I skal samarbejde over otte måneder frem til slut april 2023. Arbejdet bliver officielt skudt i gang med et stort event, som er faciliteret af konsulenthusene BCG og KPMG.
HVAD ER TIDSFORBRUGET?
Samarbejdet i mikrovirksomheden foregår én fast ugedag fra ca. klokken 17.00 til 19.30. Du skal forvente at bruge i alt tre til fire timer ugentligt på samarbejdet.
Tiden, som ligger udenfor selve samarbejdet med drengene, bruger du sammen med resten af teamet af seks til otte venturepiloter til at koordinere og forberede arbejdet i mikrovirksomheden. Der kan være behov for at afsætte yderligere tid – eksempelvis op til lanceringen af et produkt eller afholdelse af et event.
I arbejdet med mikrovirksomheden styrker drengene deres faglige og sociale kompetencer og får en stærkere tilknytning til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet.
Læs mere om Mind Your Own Business, vores samarbejdspartnere og rollen som frivillig venturepilot på vores hjemmeside.
På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.
Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.