Qnet

Hvad er Qnet?

Qnet er et netværk for voldsudsatte kvinder og deres børn. Hvert år flytter ca. 2000 kvinder og deres børn fra et krisecenter. Som frivillig i Qnet bliver du fast støtte for en voldsudsat kvinde, der har brug for at finde fodfæste efter et krisecenterophold.

Du mødes typisk med kvinden (og evt. hendes børn) to til tre gange om måneden i et par timer. Måske har hun brug for praktisk hjælp til at komme på plads i det nye hjem, følgeskab til møder i kommunen, støtte til at skabe et socialt netværk eller et sæt lyttende ører. Mulighederne er mange.

Det vil være op til jer, hvordan I bruger tiden. Det vigtigste er, at du med din indsats gør en forskel for en voldsudsat kvinde og støtter hende i at finde fodfæste i livet igen.

Som frivillig er du ikke alene. Du indgår i et fællesskab med de andre frivillige kollegaer og kan få sparring fra aktvitetslederen og konsulenten fra Røde Kors. 

Vi tilbyder

  • Et frivilligt job, hvor du gør en forskel
  • Personlig og faglig udvikling gennem kurser og temadage
  • Sparring og supervision
  • At du bliver en del af et større fællesskab med hyggelige netværksaktiviteter sammen med andre deltagere i aktiviteten

Vi forventer at du

  • Har lyst til at bruge 2-3 timer om ugen på at gøre en forskel for en tidligere voldsudsat kvinde
  • Er over 25 år
  • Deltager i en grunduddannelse, hvor du får kendskab til målgruppen, og du får værktøjer til at støtte målgruppen bedst muligt.
  • Er god til at lytte og går til andre mennesker med et åbent og fordomsfrit sind

Hvad gør du nu?

I 2021 fik 570 kvinder og børn hjælp og støtte fra Qnet, og vi håber på, at vi med din hjælp kan hjælpe mange flere. Hvis det lyder som noget for dig, så tryk ’kontakt organisationen’ og send os lidt information om dig selv og et par linjer om din motivation for at søge.




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Mentor og voksenven, Praktisk arbejde, Rådgivning og selvhjælp
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Røde Kors

Info om organisationen:

Røde Kors
  • Opdateret den: 07.08.22
  • Udløb: 01.11.22
Andre jobs fra organisationen: