Chauffør

Blå Kors Genbrug i Ankersgade er en flot, nyindrettet butik i den gamle postterminal på Frederiksbjerg i Aarhus C. Vi har 1400 lækre kvadratmetre med genbrugsguld og et stort udvalg af kvalitetsgenbrugsvarer.

Vi er omkring 35 frivillige i alle aldre, som alle er stolte af vores flotte butik, og som indgår i et hyggeligt fællesskab med hinanden - og vi vil gerne invitere dig til at være med. 

Vi søger lige nu flere hænder til at hjælpe med kørsel i vores varebil primært på onsdage og torsdage?

Du kommer til at arbejde med ...

Som chauffør i Blå Kors Genbrug i Ankersgade bliver din primære opgave at stå til rådighed for kørsel til genbrugsplads en gang om ugen. Kørsel med tøj til Horsens en gang hver anden uge, samt kørsel på ad hoc basis med afhentning af varer/donationer primært i Aarhus og omegn. Men længere ture kan også forekomme.

Bilen der køres i er en varevogn med alukasse og lift.

Hvem er du ...

Det vigtigste er, at du kan lide at arbejde sammen med andre frivillige og indgå i et team. At du har godt humør og har et godt fysisk helbred.

Kørekort B (almindelig bil op til 3.500 kg.) er et krav.

Det er også en fordel, hvis du har mulighed for at møde ind på en faste ugedage (onsdage og torsdage) da det er der vi har bilen.

Du skal også kunne begå dig på dansk. 

Vil du vide mere eller ansøge ...

Vi glæder os til at høre fra dig. Du kontakter os nedenfor: Via kontakt organistionen. Du kan også ringe til os eller kigge forbi i butikken. Vi giver gerne en uforpligtende intro til jobbet, inden du beslutter dig.

Hvad støtter du ...

Hvis du bliver frivillig hos os, er du fx med til at hjælpe de 122.000 børn, der lige nu vokser op herhjemme i Danmark i et hjem, hvor enten mor eller far drikker for meget. Eller måske gør begge forældere. Der er stor brug for hjælp.




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Bæredygtighed og genbrug, Kommunikation og IT, Praktisk arbejde
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Blå Kors Genbrug

Info om organisationen:

Blå Kors Genbrug
  • Opdateret den: 16.03.23
  • Udløb: 28.05.23
Andre jobs fra organisationen: