Mange familier har brug for støtte og hjælp til at udvide netværk og få mere overskud i hverdagen. I Familienetværket hjælper vi familier i hverdagen gennem fællesspisning og udflugter, hvor familierne hygger sig sammen i trygge rammer.
Vi søger lige nu frivillige, der har tid og overskud til at blive en del af et team, der afholder hyggelige ture ud af huset for familierne i Familienetværket i Hovedstadsområdet. Sammen med en gruppe frivillige skal du være med til at formidle kulturoplevelser, skabe god stemning og holde styr på tropperne.
Vi har brug for dig, der er nysgerrig på dine medmennesker, har et godt overblik og har lyst til at skabe gode kulturoplevelser for både forældre og børn.
Du skal kunne deltage på turene, som foregår i tidsrummet 12.00-16.30 den sidste lørdag i hver måned, dog med undtagelse af juli og december. Turene kunne eksempelvis gå til Zoologisk have, Frilandsmuseet, legepladser eller andre steder hvor familier kan samles. Alle seks familienetværk i hovedstaden er inviteret til turene, derfor er det muligt, at der er op til 70 voksne og børn, som deltager.
Hvorfor skal du være frivillig i Røde Kors Hovedstaden?
Bliv frivillig
Vi vil så gerne have dig med på holdet af seje frivillige. Måske du kan se dig selv i ovenstående opgaver og er nysgerring på at høre mere. Send os en mail, hvor du fortæller lidt om dig selv og lidt om, hvad det er, der motiverer dig, så kontakter vi dig til en uforpligtende snak om dine muligheder.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Mange hilsner
Teamet bag Familienetværket i Røde Kors Hovedstaden
På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.
Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.