Lige nu er vi på udkig efter frivillige, der har lyst og tid til at hjælpe unge, der går i 9. eller 10.klasse med dansk.

De unge har forskellige nationaliteter, men har boet i Danmark i flere år.

De unge oplever at have udfordringer i flere af fagene i skolen, bl.a. fordi de har svært ved at forstå opgaveformuleringer. De ønsker at blive endnu bedre til dansk og få udvidet deres ordforråd.  

De unge er hårdtarbejdende og er meget motiveret for at blive endnu bedre til dansk.

Som frivillig lektiehjælper vil det primært være i faget dansk, at du skal hjælpe, men muligvis også i andre fag, hvor du skal forklare, hvad opgaven går ud på.

 

Vi søger frivillige som:  

  • Har lyst til at hjælpe en ung med at blive bedre til dansk
  • Er god til dansk på folkeskoleniveau og kan formidle
  • Har mulighed for at mødes med den unge to-fire gange om måneden i eftermiddags- eller aftentimerne  
  • Er tålmodig 

Det er en fordel, hvis du kan hjælpe i andre folkeskolefag end dansk, men ikke et krav.

 

Hvad får du ud af det?

  • Du gør en forskel og hjælper en ung
  • Du får mulighed for at deltage i kurser, supervision og i et frivilligt mentornetværk
  • Du kan skrive frivilligt arbejde på dit CV

 

Hvordan kan du blive frivillig?

Skriv kort om din motivation for at blive frivillig, så kontakter vi dig og aftaler et møde i Frivilligcenter Gentofte, hvor du vil få mere information om indsatsen. 

Indsatsen er et samarbejde mellem Gentofte Kommune og Frivilligcenter & Selvhjælp Gentofte, om at sikre sårbare unge den bedst mulige overgang til voksenlivet.

Vi glæder os til at høre fra dig.




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Børn og unge, Flygtninge og integration, Mentor og voksenven
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Kulturelt arbejde , Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Frivilligcenter Gentofte

Info om organisationen:

Frivilligcenter Gentofte
  • Opdateret den: 21.09.22
  • Udløb: 08.12.22
Andre jobs fra organisationen: