Mødrehjælpens Babycafé søger frivillige, der vil hjælpe os med at give babyer og nybagte forældre en hyggelig stund.

 

Vi holder babycafé hver anden onsdag i lige uger fra kl. 10 til 13.

Vi skiftes til at være i Sundhedshuset og på biblioteket, som vi samarbejder med om babycaféen.

Opgaven som cafévært er udover de praktiske ting, at være omkring børn og forældre og sørge for, at de har det godt og føler sig velkomne. Vi er lyttende, anerkendende og omsorgsfulde i vores tilgang til både børn og forældre, og vi prøver at rumme alle på bedste vis. Vi hjælpes ad med at sikre den gode stemning, og vi er åbne over for, at vi ikke alle lever på samme måde.

Til hver café er der et fagligt emne, der omhandler børnenes trivsel og udvikling. Dette er der en fagperson, der står for.  

Tilbuddet om caféen er fortrinsvis for nybagte forældre med børn op til 18/24 mdr.

Vi mødes en ½ time inden og gør klar - vi sørger for at gøre rummet hyggelig med legetøj og tæpper - vi laver kaffe/the og gør et lille måltid klar, og når vi er færdige, hjælpes vi ad med at rydde op.

Vi er et lille team, som har startet babycaféen op og vi lægger vægt på, at vi som frivillige værter har det godt sammen- og vi snakker om både det, der går godt og evt. mindre godt. Vi hjælpes ad med caféen og er der nogen, der har en skavank, så tager vi andre over der.

Vi er alle vilde med babyer / de små børn og det er vores passion at give dem og deres forældre en god stund / start på livet- sammen med andre i samme situation.

Er det da ikke lige noget for dig ?                                                                                                                                                              Så skynd dig at kontakte os og vi vil fortælle meget mere.




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): Fredericia
  • Opgavetype: Børn og unge, Café og værested, Sundhed og førstehjælp
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte, Sundhed og sygdom
  • Længere forløb
  • Organisation: Frivilligcenter Fredericia
  • Opdateret den: 15.09.22
  • Udløb: 14.12.22
Andre jobs fra organisationen: