Har du interesse i HR og har lyst til at bringe dine kompetencer i spil i en spændende frivilligorganisation?

Ungdommens Røde Kors i Aalborg er en lokalafdeling med sociale aktiviteter for områdets børn og unge, og i den forbindelse søger vi nu en HR-ansvarlig til teamet. Dine arbejdsområder kan spænde bredt fra det administrative arbejde til den mere aktive del af frivilliglivet gennem rekruttering og Employer Branding. Det forventes, at du kan afsætte ca. 5 timer om ugen til at varetage rollen.

HR-teamet i Aalborg består af tre personer, og du vil i samarbejde med dem være med til at skabe rammerne for den fremtidige udvikling af lokalafdelingen gennem HR-indsatser.

Dine opgaver vil have karakter af:

  • Rekruttering og onboarding af nye frivillige
    • herunder afholdelse af oplæg på skoler og messer
  • Arbejde med Employer Branding
  • Fastholdelse af de frivillige gennem et fokus på trivsel og motivation
  • Udviklingssamtaler med andre frivillige
  • Møder med teamkoordinatorer for vores aktiviteter
  • Intern kommunikation mellem den resterende bestyrelse og lokalafdelingen som helhed
  • Udvikling af HR-indsatser i lokalafdelingen sammen med det resterende HR-team
  • Koordinering med eksterne samarbejdspartnere
  • Ad hoc-opgaver

Vi forestiller os, at du enten har erfaring med HR fra dit arbejds- eller studieliv eller har interesse i at udvikle et kendskab indenfor området. Du skal være en god kommunikator både skriftligt og mundtligt, samt indgå i et teamwork med de andre fra dit team og bestyrelsen. Det vigtigste er dog, at du har lyst og motivation til at gøre en forskel for Aalborgs børn og unge!

Opgaverne kan variere meget, men du er i høj grad med til selv at udforme og tilrettelægge arbejdet, så det passer til dig. Ved at blive en del af Ungdommens Røde Kors i Aalborg bliver du en del af en aktiv og social organisation, der arbejder med at skabe de bedste vilkår for byens børn og unge. Det giver dig derfor mulighed for at gøre en forskel, og kan samtidig være et sprængbræt til din fremtidige karriere indenfor HR.

Som bestyrelsesmedlem forventes det desuden, at du deltager i vores månedlige bestyrelsesmøde den første onsdag i måneden, samt bliver betalende medlem i URK. Dette koster 150 kr. om året.

Lyder det som noget for dig? Så er du mere end velkommen til at sende os en motiveret ansøgning samt et CV via formularen ”Kontakt organisation”. Vi vender tilbage til dig hurtigst muligt og afholder løbende samtaler.

Vi ser meget frem til at høre fra dig!

Ungdommens Røde Kors Aalborg




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): Aalborg
  • Opgavetype: Bestyrelse, udvikling og strategi, Børn og unge
  • Arbejdsområde: Børn og unge
  • Længere forløb
  • Organisation: Ungdommens Røde Kors

Info om organisationen:

Ungdommens Røde Kors
Ungdommens Røde Kors er Danmarks største humanitære ungdomsorganisation. Vi er e...
Ungdommens Røde Kors er Danmarks største humanitære ungdomsorganisation. Vi er en frivillig, social organisation, der laver indsatser for og med børn og unge i hele Danmark og ude i verden.I Ungdommens Røde Kors er vi flere end 10.000 børn og unge, der brænder for at gøre noget ved de sociale udfordringer, der findes for børn og unge i samfundet. For at være frivillig i Ungdommens Røde Kors skal du have en ren børneattest, og du kan også blive medlem ligesom mange andre frivillige for kun 150 kr. om året. Vi kontakter dig om børneattesten senere i foløbet. Du kan blive medlem via urk.dk/bliv-medlem
Læs mere

  • Opdateret den: 28.09.22
  • Udløb: 10.10.22
Andre jobs fra organisationen: