Praktisk hjælp til en hyggelig Mortens aften, torsdag d. 10. november 2022.

Mortens aften festen har i årtier været årets fest på Stefanshjemmet. Det er aftenen hvor der kommer duge og levende lys på bordene, samt levende musik. Der bliver spist forret, andesteg og kartofler, dessert og skålet i vin, vand eller øl. Det er en aften hvor smilene nærmest står i kø for at komme ud.

Førhen var det "bordene selv", der måtte hente og bringe mad og drikkelse. Det skabte en del uro at stemningen ofte måtte afbrydes af dette. Så for 5 år siden begyndte frivillige at hjælpe med at servere og rydde ud. Og sikke en omvæltning. Nu blev den hyggelige stemning hængende ved bordene, og mange beboere kunne pludselig holde til hele aftenen, bare så dejligt :-)

Stefanshjemmet er et socialpædagogisk botilbud og aktivitetscenter til mennesker, der har et fysisk handicap og/eller har pådraget sig en hjerneskade.

Vi plejer at være ca. 12-14 frivillige og har en rigtig hyggelig aften. Vi hjælper med servering og rydder væk fra bordene, samt oprydning, alt sammen i en skøn, rolig og glad atmosfære. Undervejs sætter vi os samlet og spiser forret, hovedret og dessert. Hvis du f.eks. er vegetar eller lign, så bestiller vi gerne en anden ret til dig.

Vi mødes til en kort briefing kl. 16.30 og festen starter kl. 17.30. Det hele ventes afsluttet senest kl. 22.00.

Til den korte briefing fra kl. 16.30 spiser vi frivillige en forret, og når der er underholdning efter hovedretten, sætter vi frivillige os og spiser andesteg, dessert og får et glas vin, øl eller vand som en lille belønning for den store hjælp 😊 Det plejer også at være rigtig hyggeligt.

Håber vi ses :-)

 




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Besøgsven og plejecentre, Praktisk arbejde, Øvrige
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Stefanshjemmet
  • Opdateret den: 27.09.22
  • Udløb: 21.12.22