Asyl-Flygtninge-Mentor

Undersøgelser viser at flygtninge er mere udsatte for ensomhed og isolation end andre befolkningsgrupper. De er kommet til et land, de ikke kender og hvor de ikke taler sproget. De har ofte mistet familie og ikke mindst hele den omgangskreds, vi alle opbygger gennem livet – venner, naboer, studiekammerater og kolleger.

Og lige nu er situationen helt ekstraordinær, da mange flygtninge fra Ukraine er ankommet til Haslev. Mange af dem har forladt deres hjem under stort kaos, haft en hård tur og kommer uden mand eller far. Det sætter uden tvivl sit præg.

Så behovene for hjælp fra civilsamfundet er mange, men i Haslev er indsatserne få. Vi har frivillige som løfter flot på behovet lokalt, men vi mangler din hjælp til at organisere og koordinere aktiviteten.

Vi søger

En aktivitetsleder, som er organisatorisk stærk, er selvstændig og har lyst til at tage ansvar og kan samarbejde med andre. Det er en fordel, hvis du har erfaring med projektledelse og koordinering af frivillige, ligesom interesse for flygtninge og integration er et plus. Du skal påregne at bruge i omegnen af 5 timer om ugen på aktiviteten og du skal kunne forpligte dig i et år. 

Opgaver som aktivitetsleder

  • Afdække hvilke behov hos flygtninge og indvandrer, der ikke bliver dækket i området
  • Sørge for at aktiviten kører godt og har opbakning
  • Sikre at de nye tiltag bliver solidt forankret i den lokale organisation
  • Efter behov at rekruttere nye frivillige og arrangere netværks- og sparringsmøder for de frivillige
  • Samarbejde med den lokale Røde Kors bestyrelse
  • Holde kontakt til kommunens integrationsteam for at sikre et godt samarbejde 
  • arrangere en-dagsture og højtidsarrangementer og lignende.

Vi tilbyder

Vi er en stor forening med stærke fællesskaber i vores forskellige aktiviteter og en sund økonomi.

Du vil sammen med de øvrige frivillige få tilbudt kurser, hvor du bliver klædt på til at lede frivillige, samt får mulighed for at lære mere om flygtninge - og integrationsområdet. Derudover er vi stolte af at byde dig velkommen i et stærkt Røde Kors-fællesskab, både lokalt og nationalt.

Har du spørgsmål, eller lyder det som noget for dig, så glæder vi os meget til at høre fra dig.




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Flygtninge og integration, Hjælp Ukraine, Ledelse af aktiviteter
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Røde Kors

Info om organisationen:

Røde Kors
  • Opdateret den: 02.01.23
  • Udløb: 22.06.23
Andre jobs fra organisationen: