Om Café regnbuen
Hos Café Regnbuen tror vi på, at der ikke findes fremmede, kun venner vi ikke har mødt. Vi er en varm og inkluderende café som har åbent for alle flygtninge, indvandrere og danskere hver onsdag fra kl. 14-18. Her sidder vi klar til hyggeligt samvær og en lille snak over en kop kaffe/te og et stykke kage.
I cafeen findes doneret tøj, sko og legetøj ligesom vi også hjælper med at skaffe cykler, barnevogne mm. til de besøgende. Derudover laver vi hvert år forskellige arrangementer for hele familien som f.eks. busture og bankospil.
Nogle onsdage kommer der mange besøgende i løbet af dagen, hvor de fleste bliver et par timer. Andre gange (hvis det f.eks. regner) kommer der kun få gæster. Men en ting er sikkert – hver onsdag kan man finde os på 2. sal i Hobro Medborgerhus :-)
Beskrivelse af opgaven
Vi søger en frivillig som har lyst til at hjælpe til og være en del af fællesskabet i og omkring cafeen. Alder, køn og etnicitet spiller ingen rolle. Vi forventer blot at du er imødekommende og har lyst til at bruge en onsdag eftermiddag eller to om måneden til at hygge med os og cafeens besøgende. Har du lyst, kan du også hjælpe med at planlægge vores årlige arrangementer. Men det er helt op til dig hvor meget tid og energi, du ønsker at bruge.
Vi tilbyder
Forventninger til dig
Hvis du er interesseret eller har spørgsmål, udfyld formularen ’kontakt organisation’ og vi kontakter dig hurtigst muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig!
På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.
Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.