Red Barnet Aalborg har startet en "småbørnsgruppe" op for forældre (typisk mødre), der er flygtet fra krigen i Ukraine, og som har børn i alderen 0-6 år. Ældre søskende kommer også.

Gruppen mødes på tirsdage fra kl. 15.45 - 18.15 på Lollandshus i Aalborg. Du skal kunne deltage hver eller hver anden uge.

Fokus i småbørnsgruppen er at skabe gode og lærerige aktiviteter, der styrker relationen mellem forældre og de små børn. Vi ved, at de små børn ofte er en overset gruppe, når man som familie er på flugt, da de "bare følger med den voksne". Relationen til forældrene er skrøbelig og hvis den bliver for belastet, kan det følge barnet mange år frem i tiden.

Men den gode nyhed er, at barnet og relationen kan hele. Og det kan du som frivillig være med til at hjælpe på vej ved at skabe trygge rammer for positivt samvær.

Ældre søskende er selvfølgelig også velkomne, når gruppen mødes. Dem laver vi særlige aktiviteter for også - f.eks. spil, udelege, kreativitet mm.   

Som frivillig:

Er du med til at planlægge og lave gode rammer for småbørnsaktiviteterne. Gennem vejledning til forældrene er du med til at styrke relationen mellem forældre og barn. Du bidrager til barnets positive udvikling i en svær tid med støtte, energi og gode oplevelser.

Om dig
Du har måske...

  • erfaring med at lave aktiviteter for børn og familier, fx som frivillige i den lokale sportsklub
  • en kreativ hjerne der får masser af ideer og ser muligheder frem for begrænsninger.
  • en børnefaglig baggrund som f.eks. pædagog eller lærer - eller er i gang med et relevant studie.

Men også helt andre kompetencer kan være relevante. Det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med småbørn, deres forældre og eventuelle søskende.  

Skriv til os, så tager vi en snak om mulighederne for at være med.

Vi ser frem til at høre fra dig og vender tilbage hurtigt.




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Børn og unge, Hjælp Ukraine
  • Arbejdsområde: Børn og unge
  • Længere forløb
  • Organisation: Red Barnet

Info om organisationen:

Red Barnet
  • Opdateret den: 29.09.22
  • Udløb: 26.12.22
Andre jobs fra organisationen: