Lige nu søger vi nye frivillige kræfter til vores familieoplevelsesklub på Bornholm. Familieoplevelsesklubberne er vores største frivillige sociale indsats i Danmark, hvor forældre og børn i alderen 5-12 år kan få nye venner og positive oplevelser. Som frivillig indgår du i et dedikeret team af frivillige, som sammen gør en forskel for lokale børn og familier.

Vi tilbyder dig:

  • Et meningsfuldt frivilligjob, som giver guldkorn til dit CV
  • Løbende tilbud om kompetenceudvikling og relevante kurser
  • At blive en del af et meningsfuldt fællesskab med et engageret frivilligteam og lokalforening
  • En plads i verdens største uafhængige børnerettighedsorganisation
  • Glæden ved at gøre en forskel for børn og familier i udsatte positioner

 

Vi forventer, at du: 

  • Er ansvarlig, empatisk og rummelig
  • Har lyst til at gøre en forskel for børn og familier i udsatte positioner
  • Vil deltage aktivt i planlægning og afvikling af ture og arrangementer
  • Kan understøtte et trygt, sjovt og inkluderende fællesskab
  • Vil deltage i mindst 50 % af aktiviteterne – altså mindst 5 gange om året, plus planlægningsmøder i frivilligteamet

 

I familieoplevelsesklubberne mødes klubbens deltagere og de frivillige en gang om måneden til fælles oplevelser i lokalområdet. Klubben er et trygt og inkluderende fællesskab, som danner rammen om for eksempel skovture, fisketure, kreative aktiviteter og fejring af højtider som fastelavn og påske. Aktiviteterne afholdes ca. 10 gange om året, typisk en lørdag eller søndag og varer ca. 3-4 timer.

Er du interesseret?

Send os din ansøgning, dit CV og eventuelle spørgsmål til stillingen via knappen ”Kontakt organisation” her på siden.

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

I stærke fællesskaber gør vi børn stærkere


 

 




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

Info om organisationen:

Red Barnet
  • Opdateret den: 29.09.22
  • Udløb: 26.12.22
Andre jobs fra organisationen: