Venner viser vej

I ”Venner Viser Vej” er målet at matche flygtninge og frivillige, så flygtningene får en god start på det nye liv – i et nyt land og et nyt lokalmiljø. Mødet mellem flygtninge og danskere er afgørende, hvis integration skal lykkes. Flygtninge, der knytter kontakt til danskere, oplever bl.a. at blive en del af et fællesskab, få øget viden om samfundet og lyst til at deltage i foreningslivet.

Det sker ved at etablere relationer mellem en nyankommen flygtning med en frivillig ”ven”, der skal introducere til lokalmiljøet og en hverdag i Danmark.
Projektet er mere udfoldet på www.rodekors.dk/vennerviservej

Til at koordinere disse forløb og sikre at alle interesserede flygtninge får tilbudt et venskab, har vi brug for 2 nye aktivitetsledere til at stå i spidsen for indsatsen. Som aktivitetsleder vil opgaven være at hjælpe med at støtte og varetage gruppen af frivillige, matche flygtninge den rette frivillige og sikre et frugtbart samarbejde med kommunen og andre.

Vi søger

Aktivitetsledere, som er organisatorisk stærke, er selvstændige og har lyst til at tage ansvar og kan samarbejde med andre. Det er en fordel, hvis du har erfaring med projektledelse og koordinering af frivillige, ligesom interesse for flygtninge og integration er et plus. Du skal påregne at bruge i omegnen af 5 timer om ugen på aktiviteten og du skal kunne forpligte dig i mindst et år. 

Opgaver som aktivitetsleder

  • Koordinere netværksrelationerne og være primær kontaktperson i denne relation.
  • Forestå samtaler med frivillige og flygtninge og lave match.
  • Efter behov at rekruttere nye frivillige netværksfamilier/- personer
  • Arrangere netværks- og sparringsmøder efter behov for de frivillige
  • Samarbejde med den lokale Røde Kors bestyrelse
  • Holde kontakt til kommunens integrationsteam for at sikre et godt samarbejde 

Vi tilbyder

Du vil sammen med de øvrige frivillige i ledelsesteamet få tilbudt kurser, hvor du bliver klædt på til at lede frivillige, samt får mulighed for at lære mere om flygtninge - og integrationsområdet. Derudover er vi stolte af at byde dig velkommen i et stærkt Røde Kors-fællesskab, både lokalt og nationalt.




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): Albertslund
  • Opgavetype: Flygtninge og integration, Ledelse af aktiviteter, Mentor og voksenven
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Røde Kors

Info om organisationen:

Røde Kors
  • Opdateret den: 29.09.22
  • Udløb: 27.12.22
Andre jobs fra organisationen: