Hver mandag og onsdag fra 16-18 åbner vi dørene for alle elever fra 1. klasse til 3.G. i samarbejde med biblioteket på Rentemestervej. Lektiecaféen er et sted hvor vi, udover at lave lektier, hygger os og hjælper hinanden. Med hjælp fra lokalafdelingen er der også muligheder for at afholde sociale aktiviteter, komme på ture ud af huset og meget mere – det er blandt andet det du skal hjælpe med! 

Som aktivitetskoordinator indgår du i teamet af frivillige på lige fod med de andre, og du får også mulighed for at bruge tid med de børn og unge, der benytter sig af lektiecaféen. Derudover har du enkelte koordinerende opgaver i forbindelse med velkomst af nye frivilige, vagtplanlægning og kommunikationen til URK's lokalafdeling. 

Dine opgaver: 

  • Hjælp børn og unge med lektier på tværs af niveauer og fagområder
  • Sørg for vagtplanlægning og god kommunikation i frivilliggruppen
  • Vær bindeled mellem lektiecaféen og lokalafdelingen
  • Planlæg og deltag i sociale arrangementer såsom halloween-fejring, fastelavn eller julehygge

Hvad vi forventer:

  • Du kan selv komme i lektiecaféen mindst en gang hver anden uge
  • Du kan bruge ca. 10-15 timer om måneden på vagter i lektiecaféen samt det koordinerende arbejde
  • Du er ansvarsfuld, struktureret og god til at kommunikere
  • Du er god til at samarbejde med andre
  • Du har lyst til at gøre en forskel for børn og unge, der både har brug for lektiehjælp og socialt samvær  

Hvad du kan forvente: 

  • Grundig oplæring fra andre frivillige i URK, der sætter dig ind i alt hvad du skal vide inden din første vagt i lektiecaféen
  • Løbende sparring og støtte i forbindelse med den overordnede drift af lektiecaféen: rekruttering, planlægning og kontakten med den lokale boligforening. 
  • Erfaring med ledelse, stakeholder management, eventplanlægning og -facilitering samt socialt arbejde med unge - måske noget du kan bruge på CV'et?
  • Tilbud om kurser sammen med andre frivillige fra URK
  • Tilbud om sociale arrangementer sammen med andre frivillige fra URK både i København og fra resten af landet 

Hvis det lyder som noget for dig, så send gerne en kort ansøgning via formularen "kontakt organisation". Husk gerne at nævne dine faglige kompetencer og styrker samt motiviation for at søge stilligen.

Vi indkalder løbende til samtale, så søg endeligt så hurtigt som muligt.

Vi glæder os meget til at høre fra dig! 




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Børn og unge, Café og værested, Ledelse af aktiviteter
  • Arbejdsområde: Børn og unge
  • Længere forløb
  • Organisation: Ungdommens Røde Kors

Info om organisationen:

Ungdommens Røde Kors
Ungdommens Røde Kors er Danmarks største humanitære ungdomsorganisation. Vi er e...
Ungdommens Røde Kors er Danmarks største humanitære ungdomsorganisation. Vi er en frivillig, social organisation, der laver indsatser for og med børn og unge i hele Danmark og ude i verden.I Ungdommens Røde Kors er vi flere end 10.000 børn og unge, der brænder for at gøre noget ved de sociale udfordringer, der findes for børn og unge i samfundet. For at være frivillig i Ungdommens Røde Kors skal du have en ren børneattest, og du kan også blive medlem ligesom mange andre frivillige for kun 150 kr. om året. Vi kontakter dig om børneattesten senere i foløbet. Du kan blive medlem via urk.dk/bliv-medlem
Læs mere

  • Opdateret den: 06.10.22
  • Udløb: 28.12.22
Andre jobs fra organisationen: