Hvad er Lektiecaféen Ellengaarden? 
Lektiecaféen er en lektiecafé, der er forbeholdt de skolebørn, der bor på Ellengaarden. I Lektiecaféen Ellengaarden kan børnene få hjælp til deres lektier og samtidig blive en del af et hyggeligt fællesskab. 

Ved at lave lektier i hyggelige rammer arbejder Lektiecaféen Ellegaarden for at etablere gode lektievaner hos børnene og gøre dét at lave lektier til en god oplevelse.

Hvor og hvornår? 
Bostedet Ellengården, Bethesdavej 81, 8200 Århus N.

Lektiecaféen afholdes hver tirsdag mellem 16.30-18.00. Der køres med et to-ugers-system, hvilket betyder, at hver lektiehjælper er på hver anden uge.

Lidt praktisk:

Rollen som aktivitetsleder for lektiecaféen Ellengaarden består i grove træk af at sikre driften af lektiecaféen. Det er opgaver som at; at lægge vagtplan, kontakt med Ellengaarden, rekruttering m.m.

Derudover forventer vi, at du som aktivitetsleder kommer til aktivitetsledermøder, som afholdes et par gange årligt samt du besvarer de mails du modtager fra Ungdommens Røde Kors Aarhus. Samtidig forventer vi også, at du har overblikket over aktiviteten og udviser ansvarlighed. Vi er selvfølgelig en hel flok til at hjælpe dig, hvis du møder udfordringer eller mangler hjælp undervejs. Du har også en kontaktperson ved navn Marianne. Derudover står vi Ungdommens Røde Kors' lokalafdeling også altid klar til at hjælpe dig.

Der vil også være mulighed for at få oplæring/vejledning af den nuværende aktivitetsleder Rasmus, så du kan få svar på alle dine spørgsmål om rollen som aktivitetsleder.

Skal du kunne noget særligt?:

Det korte svar er nej. Vi ser dog gerne at du kan motivere og skabe et godt rum for både de frivillige i aktiviteten såvel som for de børn og unge, som dukker op til aktiviteten. Så en god gang gå-på-mod er en god ting at have med i rygsækken.

Hvorfor skal jeg være en del af Ungdommens Røde Kors Aarhus?

Som medlem af Ungdommens Røde Kors Aarhus bliver du én ud af mange URK'ere, så du har gode muligheder for at skabe et stort netværk.

Du får også muligheden for at deltage i workshops, dialogmøder og alle vores interne arrangementer i Aarhus.

Som aktivitetsleder i URK har du muligheden for at afprøve en masse forskellige kompetencer og måske få nogle nye med dig. Det kunne fx være:

  • Konflikthåndtering
  • Rekruttering af nye medlemmer til din aktivitet
  • Uddelegering af opgaver
  • Holde overblikket over en aktivitet


Hvad får du ud af at være med? 
Når du engagerer dig i Ungdommens Røde Kors Aarhus, er du med til at forbedre livet for børn og unge gennem positive og lige værdige ung-til-ung relationer. 

Du bliver samtidig en del af et stort socialt netværk med en masse engagerede unge mennesker, som kan komme dig til gode senere hen i livet. Derudover kan du bruge dit organisationsengagement til at styrke din faglighed og udvikle dine kompetencer.

Hvordan bliver jeg så aktivitetsleder for Ellengaardens Lektiecafé ?

Kontakt os via knappen "Kontakt organisation" over opslaget.




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Børn og unge, Café og værested, Ledelse af aktiviteter
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Ungdommens Røde Kors

Info om organisationen:

Ungdommens Røde Kors
Ungdommens Røde Kors er Danmarks største humanitære ungdomsorganisation. Vi er e...
Ungdommens Røde Kors er Danmarks største humanitære ungdomsorganisation. Vi er en frivillig, social organisation, der laver indsatser for og med børn og unge i hele Danmark og ude i verden.I Ungdommens Røde Kors er vi flere end 10.000 børn og unge, der brænder for at gøre noget ved de sociale udfordringer, der findes for børn og unge i samfundet. For at være frivillig i Ungdommens Røde Kors skal du have en ren børneattest, og du kan også blive medlem ligesom mange andre frivillige for kun 150 kr. om året. Vi kontakter dig om børneattesten senere i foløbet. Du kan blive medlem via urk.dk/bliv-medlem
Læs mere

  • Opdateret den: 06.10.22
  • Udløb: 31.12.22
Andre jobs fra organisationen: