En stor del af de asylansøgere, som kommer til Danmark, er børn og unge. De kan være flygtet fra krig, katastrofer og andre vilkår, og mange har derfor ubehagelige oplevelser med i bagagen. Fælles for dem er at de alle er blevet revet ud af en ungdom og lige nu sidder i en uvished om, hvor livet tager dem hen. Der er ikke meget tid til at være ung eller til at drømme, og mulighederne opleves af mange, som ikke eksisterende.

Ungerummet har derfor som hovedformål at skabe et frirum for de unge på centret, hvor usikkerhed og ventetid træder i baggrunden og hvor man bare kan være en helt almindelige ung sammen med andre unge.

Som frivillig vil du, sammen med andre frivillige, stå for at skabe nogle hyggelige ugentlige aktiviteter i fællesskab med de unge, der bor på centret. Du skal som frivillig være med til at skabe et rart miljø, hvor de unge får nogle gode oplevelser med de frivillige og hinanden i trygge rammer. Det er helt op til jer, hvad I har lyst til at sætte i gang sammen. Det kan være alt fra hyggelige aktiviteter på centeret til udflugter, hvor I kan vise de unge fede ting i lokalområdet. Fx besøge det lokale kulturhus til fællesspisning eller tage sammen til en koncert. Det er (næsten) kun fantasien der sætter grænser!

Vi forventer, at du: 

  • Har lyst til at sætte aktiviteter i gang med udgangspunkt i de unge på centrets ønsker og behov.
  • Har lyst til at indgå i en af gruppe af frivillige, hvor I planlægger og tager fælles ansvar for aktiviteterne
  • Er mødestabil og kan deltage i jeres ungecafé, som vil ligge hver torsdag fra kl. 18.30-21.00, mindst to gange om måneden. Derudover skal du kunne deltage i frivilligmøder ca. hver anden måned.
  • Har mod på og lyst til at skabe relationer med unge i en særlig udsat position
  • Har motivationen og tiden til at deltage i minimum et halvt år.

Det får du:

  • Muligheden for at deltage i en meningsfuld aktivitet for en gruppe unge, hvor behovet er stort.
  • Du bliver en del af et fællesskab og får masser af sociale oplevelser med både deltagere og andre frivillige.
  • Du får et unikt indblik i livet for unge på et hjemrejsecenter
  • Du bliver en del af et fedt og engageret frivilligfællesskab i Danmarks største humanitære ungdomsorganisation.

Aktiviteterne vil som udgangspunkt foregå i lokaler på Center Anvstrup - Avnstrupvej 1, 4330 Hvalsø. Transport til og fra aktiviteten er dækket af Ungdommens Røde Kors. 

Om Center Avnstrup

Center Avnstrup er hjemrejsecenter for børnefamilier, der har fået afslag på asyl i Danmark. De fleste familier har været i Danmark længe og snakker derfor dansk, og mange af de unge snakker også engelsk og andre sprog. Ungdommens Røde Kors har udelukkende fokus på de unge på centret, som ofte er en overset gruppe.

Lyder det som noget for dig, skal du blot udfylde nedenstående formular under ”Kontakt organisation” med nogle linjer om dig selv, og hvorfor du vil være frivillig.

Vi glæder os meget til at høre fra dig!




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Børn og unge, Café og værested, Flygtninge og integration
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Ungdommens Røde Kors

Info om organisationen:

Ungdommens Røde Kors
Ungdommens Røde Kors er Danmarks største humanitære ungdomsorganisation. Vi er e...
Ungdommens Røde Kors er Danmarks største humanitære ungdomsorganisation. Vi er en frivillig, social organisation, der laver indsatser for og med børn og unge i hele Danmark og ude i verden.I Ungdommens Røde Kors er vi flere end 10.000 børn og unge, der brænder for at gøre noget ved de sociale udfordringer, der findes for børn og unge i samfundet. For at være frivillig i Ungdommens Røde Kors skal du have en ren børneattest, og du kan også blive medlem ligesom mange andre frivillige for kun 150 kr. om året. Vi kontakter dig om børneattesten senere i foløbet. Du kan blive medlem via urk.dk/bliv-medlem
Læs mere

  • Opdateret den: 06.10.22
  • Udløb: 01.02.23
Andre jobs fra organisationen: