Dansk Flygtningehjælp søger lige nu frivillige til et nyt samlingssted for ukrainske flygtninge i Albertlund, hvor det sociale samvær er i centrum.

Familiecaféen er i Frivilligcenter Albertslund, som ligger Bygangen 25, 1.sal. 



Hvad er Familie Caféen for ukrainske flygtninge?

Familiecaféen henvender sig til ukrainske familier, og derfor vil der til caféen være ukrainske flygtninge i alle aldre.

De frivilliges opgave er at varetage og igangsætte sociale aktiviteter. Familiecaféen er et fristed, hvor det sociale er omdrejningspunktet.

I kan sammen finde på hvad I vil lave. Det kan være at spise og tale sammen. Være kreative sammen, høre musik eller synge. Det kan også være nogen har en god ide til en tur?

Vi har både brug for nogle der er gode til at lave kaffe, og nogle der er gode til at organisere sociale aktiviteter. Vi har også brug for nogle til at stå for at lave børneaktiviteter.

Så lige meget hvad du kan byde ind med, er der mulighed for at være med.

Hvad skal du som frivillig?

  •  Du skal sammen med resten af frivilliggruppen sørge for, at Familiecaféen er et rart sted at komme.
  • Være med til at organisere og planlægge aktiviteter
  • Bidrage til at alle har det godt med hinanden og trives i aktiviteten.

Hvad får du?

  • En unik mulighed for at være med til at gøre en forskel for ukrainske flygtninge
  • Mulighed for at skabe et netværk og lære andre frivillige at kende
  • Mulighed for at deltage i sociale arrangementer, oplæg og kurser igennem Dansk Flygtninge Hjælp
  • Du bliver en del at Frivilligcenter Albertslund
  • Mulighed for at udvikle dine kompetencer

Hvad forventer vi af dig?

  • At du er interesseret og engageret i at møde nye mennesker
  • At du er samarbejdsvillig og har lyst til at gøre en forskel
  • At du er ansvarsfuld og engageret

Praktisk information:

  • Caféen er for ukrainske familier
  • Aktiviteten foregår hver onsdag kl. 16.30-18.30 i Frivilligcenter Albertslund.

Vi glæder os meget til at høre fra dig!




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): Glostrup
  • Opgavetype: Flygtninge og integration, Hjælp Ukraine, Mentor og voksenven
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Kulturelt arbejde , Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Dansk Flygtningehjælp

Info om organisationen:

Dansk Flygtningehjælp
  • Opdateret den: 10.11.22
  • Udløb: 01.01.23
Andre jobs fra organisationen: