Som frivillig i vågetjenesten er du til stede og giver medmenneskelig omsorg og nærvær i de sidste timer af en døendes liv. Sammen med andre frivillige i dit lokalområde indgår du i et beredskab, som kan rykke ud med kort varsel til døende, der ikke har pårørende omkring sig eller som aflastning til netop pårørende, der har brug for et hvil.

Din opgave som våger er at skabe ro og tryghed. Du skal ikke erstatte plejepersonalet, og dit arbejde er frivilligt og ulønnet. Men din tilstedeværelse kan betyde en verden til forskel for et menneske, der ellers ville dø alene. Er der pårørende, kan din omsorg være med til at give tryghed i en svær situation - eller ro til at få sovet lidt.

For at blive frivillig i vågetjenesten skal du:

  • være moden og ansvarsfuld
  • være psykisk robust
  • overholde tavshedspligten
  • deltage i møde med de andre vågere en gang i kvartalet eller efter behov

Vagterne kan være både dag, aften eller nattevagter og har en varighed af 3-4 timer. Det er en fordel, men intet krav at du har erfaring med omsorg for døende.

Vi sørger for, at du får:

  • en god introduktion til opgaverne
  • mulighed for at komme med som ’føl’ med en erfaren våger
  • tilbud om deltagelse i temadage og kurser

Hvis det lyder som noget for dig, så kontakt os endelig. Send os lidt information om dig selv og et par linjer om, hvorfor du kunne tænke dig at blive frivillig våger, så kontakter vi dig hurtigst mulig.

Vi glæder os til at høre fra dig!




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): Toftlund
  • Opgavetype: Besøgsven og plejecentre, Mentor og voksenven, Sundhed og førstehjælp
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte, Sundhed og sygdom
  • Længere forløb
  • Organisation: Røde Kors

Info om organisationen:

Røde Kors
  • Opdateret den: 06.10.22
  • Udløb: 03.01.23
Andre jobs fra organisationen: