Hvem er vi?
Dansk ICYE (International Cultural Youth Exchange) er en non-profit udvekslingsorganisation primært for unge mellem 18-30 år. Vi sender både danske unge ud i verden på udveksling og frivilligt arbejde og modtager udenlandske volontører i Danmark. Idéen er, at unge fra hele verden skal have mulighed for at rejse og møde nye kulturer.

Lokalforeningerne i Dansk ICYE arrangerer events for både danske og udenlandske volontører samt for andre medlemmer af organisationen. Det betyder masser af hyggelige og kulturelle arrangementer, der bringer mennesker tættere på hinanden, både her i Sydjylland og på landsplan. 

Her i Sydjylland har vi tidligere afholdt alt fra interkulturelle madlavningsaftener og sønderjysk kageborg til fastelavn, julefrokoster og meget mere. Kun fantasien sætter grænser!

Vi holder til i Sønderborg, men arrangerer også events i resten af Sydjylland, såsom i Kolding, Gråsteen, Aabenraa, Fredericia, Esbjerg m.m.

Hvem søger vi?
Vi søger frivillige, der har lyst til at hjælpe med at planlægge og afholde events for Lokalforening Sydjylland. Vi håber, du:

  • Har lyst til at skabe kulturelle arrangementer eller andre events, der bringer mennesker tættere på hinanden.
  • Trives i et kreativt miljø og er klar til at udvikle idéer til praksis.
  • Er villig til at bidrage praktisk, f.eks. med at handle ind, lave mad eller dekorere rummet før et event.
  • Ønsker at møde unge mennesker fra hele verden.
  • Kan afsætte ca. 5 timer (eller mere, hvis du ønsker det) om måneden, når der er et event.

Hvad bliver dine opgaver?

  • Planlægge og organisere events for både lokale og internationale medlemmer.
  • Koordinere eventlogistik og hjælpe med at sætte op.
  • Arbejde sammen med andre frivillige for at sikre, at events forløber glat.
  • Bidrage med dine idéer og kreativitet til eventplanlægning.

Hvad tilbyder vi?
Som frivillig i vores lokalforening får du:

  • Et fantastisk fællesskab, hvor din indsats bliver værdsat, og hvor du kommer til at møde mange forskellige og interessante mennesker.
  • Rig mulighed for at deltage i lokale og nationale arrangementer, hvor du skaber minder og bygger netværk, såsom lokalforeningsarrangementer, generalforsamling og organisationsweekend m.m.
  • Mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for bl.a. eventplanlægning, rekruttering, PR og organisatorisk arbejde.
  • Opkvalificering gennem vores egne workshops og workshops arrangeret af andre organisationer i Danmark og resten af Europa.
  • Mulighed for at få mere ansvar, hvis du har lyst.
  • En værdifuld tilføjelse til dit CV.
  • Afhængig af eventets karakter tilbyder vi ofte gratis transport, kost og logi i forbindelse med Dansk ICYE's arrangementer. Dette gælder for frivillige, der er blevet medlem af organisationen, hvilket koster 75 kr. årligt.

Du kan være med, uanset om du har rejst med Dansk ICYE eller ej. Det vigtigste er, at du har lyst til at være en del af lokalforeningens fællesskab, hvor vi sammen engagerer os og skaber både små og store (kulturelle) oplevelser for frivillige og unge volontører, der er i Danmark på et af Dansk ICYE’s programmer, samt for andre medlemmer af foreningen og offentligheden.

Kontakt os meget gerne via formularen 'kontakt forening' for at høre mere.

Du kan også læse mere om Dansk ICYE her.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Bedste hilsner,
Lokalforening Sydjylland
Dansk ICYE




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

Info om organisationen:

Dansk ICYE
  • Opdateret den: 22.01.25
  • Udløb: 30.06.25
Andre jobs fra organisationen: