Aktivitetshjælper i Mødrehjælpens familieaktiviteter

Kan du lide praktiske opgaver samtidig med at du hygger om børn og voksne, kan du hjælpe os med til at gøre en positiv forskel for familier i Middelfart.

Vi søger aktivitetshjælpere, der vil deltage på vores oplevelsesture til fx forlystelsesparker. Vi afholder to ture om året – en i foråret og en i efteråret.

Du bliver del af en frivilliggruppe, der sammen med aktivitetens tovholder deltager på dagen for aktiviteten.

Arbejdsopgaver

  • At sørge for at alle har det godt
  • At tale og hygge med alle børn og voksne
  • At være med til at inspirere familier til at lave noget sammen

Vi forventer, at du kan afsætte 6-8 timer pr. aktivitetsgang.

Trives du med at deltage på turene, er der på sigt mulighed for at blive en del af planlægningsudvalget.

Om dig

Du kan lide at være sammen med børn og deres familier og sætter pris på det samvær, der opstår, når man er sammen om oplevelser.

Du har en god portion tålmodighed og humor, og er i stand til at bevare overblikket.

Du har du lyst til at være til stede over for de børnefamilier, som deltager i Mødrehjælpens aktiviteter.

Vi tilbyder dig

  • At blive en del af et engageret frivilligt fællesskab, der skaber glæde hos børnefamilier
  • At får en introduktion til Mødrehjælpens værdier og arbejde
  • At få erfaring med at arbejde med forskellige familietyper

Om Mødrehjælpens lokalforening

Mødrehjælpens lokalforening Middelfart er en frivilligdrevet forening, der udgør Mødrehjælpens lokale holdepunkt for familier, der står i en svær situation. Vi afholder familieaktiviteter, der skaber netværk og forbedrer hverdagen for gravide og børnefamilier fx tilbyder vi Den Rullende Kagemand samt udflugter og oplevelser. Vi driver Mødrehjælpens butik med kvalitetsgenbrug til børn. Butikken er åben for alle, der vil støtte en god sag via køb og donationer. Overskuddet går til lokale aktiviteter og Mødrehjælpens landsdækkende rådgivning.

 

                                                                                      




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Børn og unge, Ledelse af aktiviteter
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Frivilligcenter Middelfart

Info om organisationen:

Frivilligcenter Middelfart
  • Opdateret den: 04.03.25
  • Udløb: 05.05.25
Andre jobs fra organisationen: