Vi mangler lige nu frivillige til at reparere ældre donerede cykler i Netværkshuset.
Netværkshuset er et samlingssted for flygtninge i Gentofte området, hvor der er en masse aktiviteter. En af disse er cykelværkstedet, hvor lokale kan donere en brugt cykle, fonde sørger for reservedele og frivillig gør dem i stand. Alt sammen for at skabe glæde og muligheder for flygtninge. Børn såvel som voksne.
Vi søger derfor nu flere frivillige, der vil hjælpe med at klargøre udvalgte cykler til deres nye ejere.
Du behøver ikke være uddannet eller professionel. Bare du har lyst til at komme og hjælpe til én gang om ugen i et par timer.
Cykleværkstedet har åbent mandage og torsdage kl.17-19.
Når man har fået en intro, kan man dog også komme andre dage, efter aftale.
Så kom og vær en del af vores engagerede team og deltag i husets aktiviteter. Du gør en forskel.
Det primære mål for Netværkshuset i Gentofte er at hjælpe flygtninge med at etablere sig i det danske samfund. I et tæt samarbejde med den enkelte flygtning, er det vores mission at yde den fornødne hjælp til selvhjælp fra ankomsten i kommunen. At finde sin plads i det danske samfund, midlertidigt eller permanent gennem integration, er et fælles ansvar og kræver en forenet indsats
På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.
Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.