Blå Kors Genbrug i Assens er en flot og spændende butik, hvor du kan købe næsten alt til boligen, blive godt klædt på og få god betjening af de frivillige medarbejdere.
Det er et godt sted at være frivillig med rummelighed og højt til loftet. Vi har plads til grin, og vi har det rigtig godt med hinanden.
Vi du være med i dette fantastiske arbejde?
Din opgave
Vi får dagligt doneret mange gode og fine ting til vores butik. Varernes vej til butikken starter på vores lager, hvor vi sorterer og klargør til butikken. Vi har et overskueligt system - og så er det bare spændende at være bagved kulisserne, hvor du vil være med til at sætte standarden for de varer, skal der videre til butikken.
Du får en grundig oplæring.
De fleste arbejder 4 timer eller lidt mere om ugen. Vi aftaler, hvad der passer for dig og os.
Vi forventer
Du er stabil og ønsker at arbejde for at fremme et godt samarbejde. Til gengæld kan vi tilbyde dig et hyggeligt fællesskab og alt det kaffe, du kan drikke. Og ikke mindst, at du med dit arbejde er med til at hjælpe folk i Danmark, som har det svært.
Kontakt
Vi glæder os til at høre fra dig. Kontakt os helt uforpligtende, inden du endeligt beslutter dig for, om det er noget for dig. Vi giver gerne en rundvisning.
Bliver du frivillig hos os er du samtidig med til at hjælpe sociale udsatte herhjemme i Danmark. Der er stort behov for hjælp blandt alle aldersgrupper.
På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.
Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.