Om SPROGKLUBBEN:

SPROGKLUBBEN henvender sig til flersprogede børn i alderen 5-7 år. I SPROGKLUBBEN mødes børnene og de frivillige og skal lave en masse sjove og lærerige aktiviteter. Målet er at styrke børnenes dansksproglige og sociale kompetencer gennem lege, dialoger og bevægelse.

SPROGKLUBBEN vil blive afholdt hver tirsdag kl. 15:00 – 17:00, børnene vil dog være der til 16:30, hvor den sidste halve time vil blive brugt på oprydning o.l. Den vil hver uge blive bemandet af ca. otte frivillige, som vil arbejde med max 12 børn. Oplæring vil finde sted inden opstart!

Hvem er du?

Din baggrund er underordnet. Du kan være studerende, pensionist eller stadig på arbejdsmarkedet, det vigtigste er, at du har overskud, engagement og lyst til at dele ud af din erfaring og fortrolighed med dansk sprog, hverdagsliv, samfundsforhold, kultur og meget mere.

Vi forventer, at du:

  • Taler flydende dansk
  • Kan være frivillig i minimum 20 uger

Første gang bliver forældrene inviteret med, hvor de får indblik i materialet, programmet og får nogle redskaber med, som de kan arbejde videre med derhjemme parallelt med SPROGKLUBBEN.
Efter de 20 uger, afsluttes forløbet med diplomoverrækkelse og en lille fest.

Er det dig, der skal have denne unikke chance?

Så skriv et par linjer om dig selv og om din motivation for at blive en aktiv del af SPROGKLUBBEN.
Ansøgningsfrist: fredag den 1. december kl. 17:00

Vi satser på at starte op i Det Boligsociale Hus i Tilst, som vi samarbejder med, d. 3. januar 2023 og slutter maj 2023, da det strækker sig over 20 uger!

Læs mere på;

Hjemmeside: www.2timeromugen.dk/sprogklub                                                                 

Facebook: 2 Timer om Ugen, Aarhus – Fonden for Socialt Ansvar

 

Bedste Hilsener
Arzu – 2 Timer om Ugen og Gitte - AL2bolig/Det Boligsociale Team Langkærparken




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Børn og unge, Flygtninge og integration, Ledelse af aktiviteter
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Kulturelt arbejde , Socialt arbejde og udsatte
  • Tidsbegrænset 03.01.23 - 23.05.23
  • Organisation: Fonden for Socialt Ansvar

Info om organisationen:

Fonden for Socialt Ansvar
Fonden for Socialt Ansvar arbejder med frivilligt socialt arbejde på mange niveauer og er para...
Fonden for Socialt Ansvar arbejder med frivilligt socialt arbejde på mange niveauer og er paraplyorganisation for frivillige sociale indsatser, der byder ind med løsninger på en række af samfundets alvorlige problemer. Vores formål er at støtte aktiviteter, der fremmer socialt ansvar i den civile-, private- og offentlige sektor, og vores indsatser sker på grundlag af bevillinger og donationer, da Fonden ikke selv er formuende. Fonden arbejder inden for alle velfærdsområder for at støtte børn, unge og udsatte grupper.Fonden for Socialt Ansvar har til huse på Bygmestervej 10, 1. + 3. sal, 2400 København NV.Du kan læse om os og vores arbejde på www.socialtansvar.dk
Læs mere

  • Opdateret den: 24.11.22
  • Udløb: 24.05.23