Ungdommens Røde Kors søger lige nu frivillige til vores aktiviteter for børn og unge på krisecenter i Randers. Projektet hedder Spilopperne og formålet er at give børnene nogle gode oplevelser og et frirum i en barsk hverdag. Hvert år kommer omkring 2000 børn med deres mor på krisecenter. Størstedelen har været vidne til vold i familien og skal på krisecenteret forholde sig til en hverdag i isolation præget af frygt og usikkerhed.
Din opgave
Som frivillig i Spilopperne bliver du en del af et engageret team af frivillige, der en gang om ugen laver aktiviteter med børnene på krisecentret. Det er dig og de andre i det frivillige team, der sammen med børnene, bestemmer, hvad der skal foregå på aktivitetsdagene. Det kan være alt fra krea til højtlæsning, brætspil, bål i haven, fælles bagning eller stop-dans. For børnene gør stunderne en kæmpe forskel.
Hvad forventer vi?
Hvad kan du forvente?
Kontakt os!
Er det dig vi søger eller vil du gerne høre mere, så send os en ansøgning her på siden med kontaktoplysninger (Navn, alder og telefonnummer), fortæl lidt om dig selv og hvorfor du gerne vil være frivilllig for Spilopperne i Randers.
Vi glæder os til at høre fra dig!
På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.
Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.