Børns Voksenvenner

Børns Voksenvenner Kalundborg skaber venskaber mellem unge i alderen 11-15 år og frivillige yngre voksne på 20-35 år med tid og overskud til at gøre en forskel for et barn.

Som frivillig storebror eller storesøster får du mulighed for at gøre en stor og afgørende forskel for et ungt menneske, der har brug for en ekstra fortrolig voksen i sit liv. Det er unge, der af forskellige grunde vokser op alene med deres mor eller far, eller vokser op i sygdomsramte familier, og som derfor har brug for en ekstra voksen i sit netværk. Som frivillig storebror eller storesøster kan du give et ungt menneske øget trivsel, selvværd og mod på at prøve nye ting.

Kan du sige ja til følgende?:

  • Er du mellem 20 og 35 år?
  • Har du lyst til at gøre en forskel for et ungt menneske i alderen 11- 15 år?
  • Har du tid 2-4 gange om måneden til at mødes og tilbringe et par timer sammen?

Så er det måske dig, vi leder efter!

Sådan matcher vi venskaber

Vi matcher venskaber ud fra køn, geografi og fælles interesser. Vi lægger vægt på, at I har ting til fælles, og at der gode forudsætninger for et gensidigt venskab og en god relation. I bestemmer helt selv, hvad I laver, når I mødes, det kunne fx være brætspil, computerspil, cafébesøg, madlavning eller noget helt andet – det er relationen og samværet, der er i centrum.

Som frivillig får du:

  • Et godt venskab med en ung, der ikke står samme sted i livet som dig selv.
  • Et meningsfuldt frivilligt arbejde og mulighed for at gøre en stor forskel i et andet menneskes liv.
  • Støtte i opbygningen af venskabet, samt sparring på problemstillinger og samarbejdet med forældrene.
  • Netværk og sparring med andre frivillige storebrødre og storesøster.
  • Mulighed for aktiviteter og fællesskab med andre venskaber.

Er du vores nye frivillige storebror eller storesøster?

For at blive godkendt som frivillig storebror eller storesøster skal du gennemgå vores grundige godkendelses- og matchproces med telefonisk samtale, hjemmebesøg og kursus. Du skal desuden kunne fremvise en ren børne- og straffeattest.

Er du vores nye storebror eller storesøster? Eller vil du høre mere? Så kontakt os via kontaktknappen. 

Om Børns Voksenvenner

Børns Voksenvenner er en landsdækkende frivillig forening. Vi er til stede i omkring 60 kommuner og har over 1500 frivillige, som understøttes af regionskontorer flere steder i landet og et sekretariat i København. Vi skaber venskaber mellem børn med spinkle voksennetværk og frivillige voksne med tid og overskud til at gøre en forskel for et barn. Årsagen til barnets spinkle voksennetværk kan for eksempel være skilsmisse, dødsfald, sygdom eller social udsathed i familien.

Vi har skabt venskaber siden 1990. Vores venskaber giver børn øget selvværd og mod på nye udfordringer.

Børns Voksenvenner er en ikke-politisk forening uafhængig af religion, økonomiske interesser og offentlige myndigheder.

Du kan læse mere om Børns Voksenvenner på www.voksenven.dk




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): Kalundborg
  • Opgavetype: Børn og unge, Mentor og voksenven
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Børns Voksenvenner

Info om organisationen:

Børns Voksenvenner
I Børns Voksenvenner er vores vision, mål og daglige drivkraft at gøre en positi...
I Børns Voksenvenner er vores vision, mål og daglige drivkraft at gøre en positiv langvarig forskel for børn og unge med spinkle eller svære familieforhold. Siden 1990 har vi skabt venskaber mellem børn og frivillige voksne med de rette kompetencer samt tid og lyst til at gøre en forskel. Vores høje faglighed og etiske retningslinjer er med til at sikre rammerne for udviklende og stærke venskaber. Et venskab gennem Børns Voksenvenner giver børn mere tryghed, øget selvværd og dermed mod på nye udfordringer.
Læs mere

  • Opdateret den: 06.12.23
  • Udløb: 05.06.24
Andre jobs fra organisationen: