Så er det måske netop dig og dine studiekammerater, vi står og mangler til et fedt frivilligt kommunikationsjob i Aalborg.

I Kirkens Genbrug har vi nemlig lige nu brug for dig med de skarpe formuleringsevner, de grafiske skills, den strategiske hjerne og ikke mindst dig, der har lysten til at være en del af et givende og velgørende fællesskab.

Vil du være med til at udfolde potentiale?

Kirkens Genbrug på Boulevarden er en veldrevet genbrugsbutik i hjertet af Aalborg, hvor vores engagerede frivillige sælger lækkert second hand / vintagetøj og tilbehør.

Butikken har for nylig fået en ordentlig makeover, der er blevet skabt masser af lys og luft til alt det fine tøj. Der har siden genåbningen i foråret været et flot flow af glade kunder. Vi administrerer sider på de sociale med flere tusind følgere – som det ved forholdsvis lille indsats i koncentrerede periode er lykkedes at aktivere rigtig godt. Vi har flere ugedage, som endnu ikke udnyttes til åbningstid, masser at lækre varer at tage billeder af og sælge … så …

Der er med andre masser af potentiale for at skabe endnu mere salg i den fine butik!

Måske er du den rette til at udfolde det potentiale i samarbejde med andre engagerede frivillige?

 

Vil du udvikle dig fagligt og have det sjovt?

Hvad enten dine evner og interesser ligger inden for fx

  • Marketing/SoMe-strategi
  • Tekstforfatning
  • Content creation
  • Grafik og layout
  • Foto/video-formidling
  • Rekruttering af frivillige

 så vil du i Kirkens Genbrugs nye kommunikationsteam få muligheden for at udfolde og prøve dine evner af, i et uformelt og rummeligt miljø med masser af selvbestemmelse og medindflydelse.

Du får mulighed for at udvikle dig fagligt såvel som personligt, når du indgår i et lille team (vi forestiller os 2-4 personer), hvor der skal være plads til både faglig sparring, fællesskab og masser af sjov og hygge.

I kommer til at køre teamet som en selvstændig enhed, hvor I selv er ansvarlige for at drifte, eksekvere og evaluere på de tiltag, I vælger at sætte i værk.

 

Vil du være med til at gøre en forskel?

Udover at du selv kan tage en masse brugbar erfaring med dig til dit CV, din fremtid og dit sociale liv, så vil du som frivillig i Kirkens Genbrug samtidig være med til at støtte en rigtig god sag.

Butikkens formål er nemlig at tjene penge til Aalborgprovstiers Menighedsplejes sociale arbejde, at bidrage til et mere bæredygtigt forbrug, samt at skabe et trygt og rart socialt samlingssted for vores frivillige og derigennem dæmme op mod ensomhed. 

 

Er du den vi leder efter?

Vi leder altså efter dig, der både motiveres af at gøre en forskel for andre, prøve dine egne faglige evner af og samtidig have det sjovt og hyggeligt i et fællesskabsorienteret miljø.

Vi forestiller os, at du er studerende på en videregående uddannelse inden for fx kommunikation, formidling, grafik, sprog eller lign. Din baggrund er ikke så vigtig, men vi forventer af dig, at du er:

  • Selvstændig og ansvarsfuld
  • Rummelig med gode samarbejdsevner
  • Gode skriftlige formidlingskompetencer
  • Interesseret i strategi og rekruttering
  • Kan lide at formidle visuelt
  • Gerne har bred viden om sociale medier
  • Fællesskabsorienteret
  • Sætter pris på værdien i frivilligt arbejde

  

Vil du vide mere?

 Er du nysgerrig på at vide lidt mere om frivilligjobbet i Kirkens Genbrugs kommunikationsteam, er du velkommen til at kontakte frivilligkoordinator, Line Kjær Jørgensen.

Vil du vide mere om mere om Aalborgprovstiers Menighedspleje kan du besøge www.aalborgprovstiersmenighedspleje.dk

 Formand for Menighedsplejen, Birgitte Viftrup Mortensen, sætter desuden her ord på Kirkens Genbrugs vigtige betydning:

 “Engagementet i genbrugsbutikken handler om, at give et overskud videre til dem, som har brug for det. I Menighedsplejen laver vi vigtigt omsorgsarbejde i hele Aalborg Kommune, og det er en stor gave at være støttet af Kirkens Genbrugs i det arbejde. Overskuddet her er fx med til at støtte arbejdet med ”Frikvarter til pårørende”, at våge hos døende og sende besøgsvenner ud i mange hjem. På forhånd sender jeg allerede et stort TAK til alle dem, der bidrager med økonomisk værdi, så vi sammen kan skabe social og menneskelig værdi for mange, mange mennesker”.




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Bæredygtighed og genbrug, Kommunikation og IT, Ledelse af aktiviteter
  • Arbejdsområde: Kirke og religion , Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Aalborgprovstiers Menighedspleje
  • Opdateret den: 09.11.22
  • Udløb: 06.02.23