At være kontaktperson (KP) i Dansk ICYE er et uvurderligt arbejde! Vi får hvert år mange udenlandske volontører fra alle mulige lande i verden, og mange kommer fra en helt anden kultur end den danske - og her kommer du som kontaktperson ind i billedet. Som kontaktperson er du volontørens primære danske kontakt udover deres værtsfamilie og projekt. Du kommer derfor til at fungere som den primære forbindelse mellem din volontør og Dansk ICYE, samtidig med at du er deres støtte og kammerat.
Det frivillige arbejde består i at gøre opholdet for vores udenlandske volontører så fantastisk som muligt – du kan fx tage din volontør med ud og opleve det skønne Danmark, hjælpe til ved eventuelle problemer, finde nye venner, fritidsinteresser og aktiviteter i nærområdet, være en ven de kan tale med om deres hverdag, fortælle om den danske kultur eller informere om alle de”uskrevne regler”. Det vigtigste er, at du har lyst til at hjælpe volontøren med at falde til i landet.
En kontaktperson er en ven, vejleder og en som hjælper til, hvis der er problemer mellem volontøren, projektet og værtsfamilien - men også den, der kan svare på spørgsmål som “er det normalt at danskere ikke vil sidde ved siden af hinanden i bussen?” og “hvor får jeg en god sandwich i centrum?”.
Rollen som kontaktperson er ikke bare personligt givende, men også en enestående mulighed for at møde en ny kultur og lære et nyt sprog eller få styrket dine sprogkundskaber. Samtidig er det også hylende skægt!
Primære arbejdsopgaver / vi søger dig, der har lyst til at:
Mange er overraskede over arbejdsbyrden som KP – den er nemlig slet ikke så stor som de forventede! De sociale møder og kontakten via sociale medier er nemlig nemme at passe ind i en hverdag med uddannelse eller arbejde.
Til daglig kan meget af kontakten foregå over SMS eller Messenger, men det er også vigtigt at I ses i løbet af volontørernes tid i Danmark, så I lærer hinanden bedre at kende og får nogle gode oplevelser sammen.
Hvem er du?
Fordele ved at være kontaktperson i Dansk ICYE:
Som kontaktperson (KP) er det vigtigt at have en åben indstilling og gå-på-mod på andre kulturer. Det er din rolle at hjælpe de volontører, som kommer til Danmark og støtte dem under hele deres ophold. Dansk ICYE yder et mindre økonomisk tilskud til transport og kulturelle oplevelser som kontaktperson og volontør oplever sammen.
Hvem er vi?
Dansk ICYE (International Cultural Youth Exchange) er en non-profit udvekslings- og ungdomsorganisation primært for unge mellem 18-30 år. Vi sender både danske unge ud i verden på udveksling og frivilligt arbejde og modtager udenlandske volontører til Danmark. Idéen er, at unge fra hele verden skal have mulighed for at rejse og møde nye kulturer.
Som kontaktperson i Dansk ICYE bliver du en del af et tværkulturelt fællesskab, hvor du sammen med andre frivillige engagerer dig i at skabe både små og store (kulturelle) oplevelser for unge volontører, der er i Danmark på et af Dansk ICYE’s udvekslingsprogrammer. Samtidig bliver du en del af et større fællesskab på landsplan – og ikke mindst af en international føderation og et internationalt fællesskab, der giver mulighed for deltagelse i internationale workshops, træninger, projekter mm. Du får en masse sjove oplevelser og mulighed for at lære unge at kende fra hele verden.
Lyder det som noget for dig eller har du spørgsmål til os? Kontakt os via formularen 'kontakt organisation'
Du kan læse mere om foreningen her: https://www.icye.dk/bliv-aktiv/
Eller følge os på:
Vi glæder os meget til at høre fra dig!
De bedste hilsner
/KP-koordinatoren og lokalforeningerne i Dansk ICYE
På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.
Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.