I fællesskab med en med-gruppeleder skaber I et trygt, digitalt rum, hvor de unge kan skabe relationer, mens I laver noget "sammen". Samtidig styrker du din faglige profil, afprøver og udvikler dine lederkompetencer, og du får medindflydelse på udviklingen af et nyt projekt i en NGO, der brænder for at forbedre unges trivsel. 
Obs: Det hele foregår digitalt, så opgaven klares hjemmefra :-) 

Ungtilung.com er en digital trivselsplatform, hvor unge mellem 16-35 år kan få hjælp til at håndtere deres udfordringer gennem forskellige tiltag. 

Et af vores tilbud er digitale krea-aftener, hvor 6-8 unge mødes i en fast gruppe over vores digitale mødeprogram én hverdagsaften om ugen. Hver især bringer de noget kreativt med, som de gerne vil sidde og lave, mens de snakker med de andre unge – hjemmefra i trygge rammer. Det samme gør du som gruppeleder – det kan fx være at strikke, tegne, male, hækle, perler, lave smykker etc. De digitale krea-aftener faciliteres af to frivillige gruppeledere, som bliver matchet op af os. 

Vi starter løbende digitale krea-fællesskaber op.

Gruppen mødes over 10 mødegange, og herefter afsluttes forløbet for deltagerne. Deltagerne vil kunne tilmelde sig igen, ligesom du vil kunne varetage et nyt forløb med nye deltagere.

Vi har allerede haft over 10 krea-forløb, og det er rigtig hyggeligt og tiden går stærkt! Der er plads til alle, og der bliver talt om løst og fast :-) 

Som frivillig gruppeleder for digitale krea-aftenener vil dine opgaver være:

  • At være facilitator sammen med din med-gruppeleder, hvor I sørger for at skabe et rart, digitalt rum for unge, der måske ikke er helt klar til at møde nye mennesker uden for det digitale rum. Du skal kunne en hverdagsaften hver uge fra 19.30-21.00 (der er meget medbestemmelse, så du aftaler med din kontaktperson samt med-frivillig hvilken aften der er bedst)
  • At skabe et trygt, hyggeligt og rart rum at være, hvor der er plads til alle. Det vil bl.a. sige at spørge ind til de unge og starte forskellige samtaler i samarbejde med din med-gruppeleder – med grundlag i vores uddannelse, din erfaring, din personlighed og din viden om andre mennesker fra evt. studie eller tidligere frivilligjobs
  • Sidde med den kreative aktivitet, som du ønsker, mens du snakker med de unge og din med-gruppeleder
  • At være dig selv, motivere og inspirere de unge positivt samt at lytte, anerkende og inddrage de unge i samtalerne
  • Det vigtigste er, at du har mod på at mødes med en fast gruppe af unge hver uge over 10 gange, hygge med dem, lave noget kreativt, og bare er dig selv

Det er dig, vi står og mangler hvis:

  • Du er mellem 22 og 35 år (er du på grænsen af aldersspektret, så søg gerne alligevel)
  • Du har erfaring med eller interesse for at arbejde med forskellige typer af mennesker og synes, at det er spændende at lære nye at kende
  • Du har det godt med at tage ansvar
  • Du  er frisk på at starte en samtale med alle typer af mennesker
  • De vigtigste egenskaber som gruppeleder er, at du kan være dig selv, er empatisk og rummelig
  • Du har interesse for digitale fællesskaber og at arbejde med eventuelle sårbare unge, der ønsker et hyggeligt afbræk fra hverdagen
  • Du har mod på at være på kamera og mikrofon, når I mødes digitalt
  • Du synes, at det er spændende at have medindflydelse på opstarten af et forholdsvist nyt projekt

Hvad kan vi tilbyde dig?

  • En mulighed for at gøre en enorm forskel for unge, der gerne vil lære nye mennesker at kende og søger et hyggeligt afbræk i deres hverdag
  • En online digital uddannelse, der klæder dig på til opgaven og styrker dine kompetencer
  • Et fleksibelt frivilligjob på 6-10 timer om måneden, hvor du kan gøre det hele digitalt hjemmefra
  • Et hyggeligt frivilligjob, hvor du kan dyrke din kreative interesse samtidig
  • En med-gruppeleder, som du er sammen med om opgaven
  • Erfaring inden for at arbejde med mennesker, at skabe samtalerum, at starte et fællesskab for unge og at udvikle et nyt digitalt projekt
  • En unik mulighed for at være medudvikler på et projekt under løbende udvikling
  • Løbende supervision med din kontaktperson i UngTilUng, hvor der altid er mulighed for sparring, støtte og feedback


Hvordan bliver jeg gruppeleder i UngTilUng?

For at blive frivillig hos os skal du udfylde vores ansøgningsskema, som du finder i dropdown menuen på vores hjemmeside https://ungtilung.com/bliv-frivillig/ 

 
Vi glæder os til at høre fra dig :-) 






På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Virtual Volunteering
  • Opgavetype: Børn og unge, Ledelse af aktiviteter
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: UngTilUng

Info om organisationen:

UngTilUng
UngTilUng er et partnerskabsprojekt mellem Foreningen Den Boligsociale Fond, SIND Hillerød, H...
UngTilUng er et partnerskabsprojekt mellem Foreningen Den Boligsociale Fond, SIND Hillerød, Hillerød kommune og Konsulentkompagniet. UngTilUng finansieres af tilskud fra Socialministeriets udlodningsmidler samt kommunale §18 og private tilskud. UngTilUng er en digital trivselsplatform med forskellige digitale tiltag, der fremmer mental trivsel hos unge mellem 16-35 år
Læs mere

  • Opdateret den: 10.06.25
  • Udløb: 15.07.25
Andre jobs fra organisationen: