Som frivillig Kontaktpersonskoordinator (KP-koordinator) er du med til at gøre opholdet for vores volontører så godt som mulig ved at hjælpe kontaktpersonerne med at udfylde deres rolle bedst muligt.
KP-koordinatorens hovedformål sammen med lokalforeningerne er at finde kontaktpersoner til alle de udenlandske volontører, der kommer til Danmark. Dvs. at når volontøren er ankommet, så har KP-koordinatoren og lokalforeningerne overblikket over forholdet mellem kontaktpersoner og volontører, og har det overordnede ansvar for, at kontakten er kontinuerlig og at der følges op på eventuelle problemer.
Som KP-koordinator bliver du god til at holde overblik, løse konflikter og motivere andre frivillige. Du er samtidig med til at gøre opholdet for de udenlandske volontører til en god oplevelse, ved at fungere som sparringspartner for kontaktpersonerne. Dette indebærer fx at rådgive og vejlede kontaktpersonerne i forskellige situationer, de kan komme ud for i mødet med nye mennesker fra andre kulturer.
Primære arbejdsopgaver:
Som person er du:
At være frivillig KP-Koordinator er perfekt for dig, der:
KP-koordinatoren og lokalforeningens bestyrelse fungerer primært på et administrativt plan, hvor de sørger for at udføre det bedste match mellem kontaktperson og udenlandsk volontør.
Til daglig fungerer KP-koordinatoren som sparringspartner og mentor for kontaktpersonerne, og giver sammen med kontaktpersonen råd om sprogundervisning, fritidsaktiviteter, højskole og andet, som volontøren kan få glæde af på sit ophold.
KP-koordinatoren har også ansvar for at lave workshops for kontaktpersonerne på de fire årlige lejre, som fx kan handle om konflikthåndtering, mentor rollen som kontaktperson og interkulturelle forskelle.
Hvem er vi?
Dansk ICYE (International Cultural Youth Exchange) er en udvekslings- og ungdomsorganisation for unge mellem 18-30 år. Vi arbejder for at mindske kulturelle barrierer og dermed være med til at skabe mere fred i verden på tværs af landegrænser. Vi sender både danske unge ud i verden på udveksling og frivilligt arbejde og modtager udenlandske volontører til Danmark. Idéen er, at unge fra hele verden skal have mulighed for at rejse og møde nye kulturer.
Lyder det som noget for dig eller har du spørgsmål til os?
Kontakt os via formularen 'kontakt organisation'
Du kan læse mere om foreningen her: https://www.icye.dk/bliv-aktiv/#kpk
Vi glæder os meget til at høre fra dig!
De bedste hilsner
KP-Koordinatoren og kontaktpersonerne i lokalforeningerne
/Dansk ICYE
På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.
Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.