Røde Kors Hovedstaden søger lige nu en frivillig, som vil være med til at opstarte et Bogfællesskab på et aktivitetscenter på Amager. Sammen med aktivitetcentrets faste personale vil du være med til at danne hyggelige rammer for en gruppe senior mænd med demensproblematikker, der har lyst til at dele et par hyggelige timer med højtlæsning og samvær. I gruppen kan I sammen udvælge, hvad der læses højt. Andre bogfællesskaber har eksempelvis læst dagens avis, erindringslitteratur eller korte tekster.
Det nye Bogfællesskab vil være personaleunderstøttet og du vil derfor have tæt kontakt med aktivitetsmedarbejdere, som kender de seniorer, der kommer i aktivitetscentret og som desuden har kendskab til demensproblematikker.
Som frivillig er du med til at forme Bogfællesskabet, som foruden højtlæsning eksempelvis kan samles om kreative sysler, hyggelige samtaler omkring en kop kaffe eller måske en quiz i ny og næ.
Bogfællesskabet kanforegå enten hver eller hver anden uge og vare et par timer inden for tidsrummet 10-14.30.
Hvad får du ud af at være frivillig i Røde Kors?
Hvad gør du nu?
Kan du se dig selv i ovenstående opgaver? Er du nysgerrig på at høre mere?
Så send os lidt information om dig selv og et par linjer om din motivation, så inviterer vi dig til en uforpligtende snak om mulighederne.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Mange hilsner
Teamet bag Bogfællesskabet i Røde Kors Hovedstaden
På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.
Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.