Vi er en gruppe frivillige, der så småt er gået i gang med at planlægge Stafet For Livet 2023. Det er 8. gang vi går sammen i kampen mod kræft her i Kolding, men vi mangler en frivillig til at tage hånd om vores Fightere.
Om Stafet For Livet
Stafet For Livet er et årligt tilbagevendende event, som består af en holdstafet, en lysceremoni og en masse andre aktiviteter, hvor vi er sammen om at fejre livet og give håb og støtte til alle der er ramt af kræft.
Stafet For Livet Kolding afholdes i juni 2023.
Formålet med Stafet For Livet er:
Om opgaven som Fighter-ansvarlig
Som ansvarlig for Fightergruppen har du til opgave at samle både nuværende og tidligere kræftpatienter til den indledende Fighterrunde i Stafet For Livet i jeres lokalområde. Der skal arrangeres en uforglemmelig dag for Fighterne, som er æresgæsterne til arrangementet.
Antallet af deltagende Fightere er vigtigt for at sikre en god stafet. Derfor er det vigtigt, at du som frivillig er engageret i arbejdet og har lyst til at lægge en indsats i at finde så mange Fightere som muligt. Det er vigtigt, at du har en klar fornemmelse for, hvordan det er at leve med kræft tæt inde på livet og kan være lydhør over for og respektere Fighternes behov.
Du bliver en del af den overordnede styregruppe, som består af et formandskab, samt tovholdere for andre områder (Underholdning, hold, PR, lysceremoni, logistik, mad, fundraising).
Tidsforbrug
Styregruppen mødes ca. en gang om måneden - og lidt oftere lige op til stafetten. Mellem møderne vil der være en række konkrete opgaver, men du kan i høj grad være med til at fastlægge ambitionsniveauet, så det passer med den tid du har til rådighed.
Vi søger
Du skal være glad for at koordinere og planlægge, du skal være udadvendt og så skal du være en god og omsorgsfuld formidler.
Vi tilbyder
Som frivillig Fighter-ansvarlig får du en unik mulighed for at få leder- og projekterfaring. Du kommer til at arbejde sammen med en engageret styregruppe, og du får mulighed for at sparre med en rådgivende konsulent fra Kræftens Bekæmpelse. Og vigtigst af alt - du kommer til at gøre en forskel for rigtig mange mennesker berørt af kræft.
Følg os på www.facebook.com/stafetforlivetkolding
Læs mere på www.stafetforlivet.dk/kolding
På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.
Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.